Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/239

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Anklagerens Gjensvar.

7de Retsmøde.

231

Sagen er dog den, at det absolute Monarki er helt og holdent og absolut afskaffet i 1849, og at der ikke er Rest eller Trevl tilbage deraf. Det konstitutionelle Monarki er Modsætningen til det absoluts Monarki, og der er ikke Tale om nogensom­helst Sammenblanding, om at der skulde være noget Punkt i det konstitutionelle Monarki, hvor det skulde kunne siges, at Regjeringen endnu var absolut. Nei, Modsætningen er netop den, at efter den frie Forfatning ligger ikke længer Tyngde­ punktet i „Kongens Visdom”, men i Regieringens Overens­stemmelse med Folkets Repræsentanter. Vil man nu imidler­tid se bort fra denne Opfattelse, som jeg ikke tror, det er nød­vendigt paa dette Sted og i denne Sag at imødegaa, at vor Forfatning skulde være det absoluts Monarki med visse Indskrænkninger, saa ligger der for saa vidt noget i, hvad den ærede Defensor sagde, som ikke helt er urigtigt, nemlig naar han mener, at man af den Tilstand, der forelaa før Grund­loven, kan finde Fortolkningsdata til at bestemme Forretnings­fordelingen ogsaa efter Grundloven. Tage vi Embederne i Almindelighed og spørge om, hvad der er det og det Embedes Omraade, saa er det ganske vist, at er der ikke gjort nogen Forandring, kunne vi finde Veiledning i den tidligere Tilstand; men den Feil, den ærede Defensor begaar, er, at han over­fører dette paa selve Statsmyndighedernes Fordeling, thi derom kunne vi ingen Veiledning finde i det absoluts Kongedømme. Naar vi spørge, hvad der er Administratio­nens Omraade, hvad der er Bevillingsmyndighedens, hvad der er Lovgivningsmagtens Omraade, saa kunne vi ikke finde nogen Veiledning i en Forfatning, der ikke har denne Ad­skillelse, som ikke kjender nogen Bevillingsmyndighed, og hvor Sondringen mellem den lovgivende og administrative Myn­dighed fremtræder som en bekvem Fordeling af Forretningerne men uden retlig Konsistens, fordi alt er forenet i et og samme Centrum, og alt udgaar fra Kongen. I denne Rets­tilstand kan der virkelig ikke findes noget Bidrag til at bedømme Administrationens Omraade under den frie Forfatning. Nei, naar man vil undersøge, hvad der er Administrationens Omraade, bliver man nødt til at holde sig til selve Admini­strationens Begreb, og det er da aldeles urigtigt, naar den