7de Retsmøde.
Anklagerens Gjensvar.
228
Rigets Anliggender. Den ærede Defensor spurgte mig, hvad jeg mente om denne Paragraf, og hvad jeg troede, den betød. Jeg tror nu for det første, at naar den ærede Defensor understreger Kongen to Gange, saa vilde det have været nok med een Gang i en Sag som denne, hvor man har handlet uden at tage Kongen med, hvor man har handlet ikke blot med Tilsidesættelse af Rigsdagens, men ogsaa med Tilsidesættelse af Kongens berettigede Deltagelse i den skete Disposition. Det er jo bekjendt, at denne Handel, denne Transaktion er foregaaet, uden at man har erhvervet Kongens Resolution derfor, uden Kongens Underskrift, uden at den har været for handlet enten i Ministerraadet eller i Statsraadet. Disse private Conferencer, som der skal have været, giver jeg ikke meget for; saadanne Conferencer, hvor man ikke engang fører en Protokol, saaledes at det ikke er muligt bagefter at faae Oplysning om, hvad der er passeret, tror jeg ikke have nogen stor konstitutionel Betydning. Men altsaa denne Disposition, der her er truffen uden Kongens Samtykke, uden at have været forhandlet enten i Ministerraad eller i Statsraad, er truffen i Strid med en stadfæstet Finantslovsbestemmelse, altsaa i Strid med en Lov, som Kongen har underskrevet. Jeg tror, at man her paa dette Punkt skulde tage lidt Reb i Seilene, naar man taler om Kongens Myndighed; thi hvad Meningen med § 11 end har været, saa har den sikkert ikke været den, at en enkelt Minister skulde ganske vilkaarlig have den høieste Myndighed over visse Grene af Statens Anliggender, uden at indhente Kongens Samtykke og uden at forhandle en saadan Sag med sine Kolleger hverken paa den ene eller paa den anden Maade, og uden at indhente Rigsdagens Samtykke. Jeg tror, at denne Opfattelse af § 11 vilde føre til en Ministerabsolutisme, som sikkert ikke er Grundlovens Mening. Nei! Kongens Myndighed tror jeg ikke, det er værd at tale om i denne Forbindelse. Kongens Samtykke er ikke blevet indhentet, og hvorfor ikke? I Ministeriets Skrivelse af 17de December 1874, som den ærede Defensor igaar omtalte paa en saa smuk Maade — jeg husker ikke, hvilke epitheta ornantia han brugte — gives en Forklaring, som det har forbauset mig, at den ærede Defensor i Dag har tiltraadt. Der staar i denne Skrivelse: „Efter
