Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/234

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

7de Retsmøde.

Anklagerens Gjensvar.

226

forlade Rigsdagens Standpunkt, Finantslovens Standpunkt og finde et nyt, og det er ogsaa ganske rigtig det, som den ærede Defensor har forsøgt, heri følgende den Anvisning, som Finantsministeriet i sin Tid gav i Skrivelsen af 17de De­cember 1874. Jeg skal endnu kun bemærke, inden jeg forlader selve Finantslovens Position, at der for saa vidt egentlig ikke er nogen Strid eller Uoverensstemmelse mellem Defensor og mig med Hensyn til Forstaaelsen af denne Position, naar han siger, at den indeholder en Opfordring til Administrationen om at sælge. Det erkjender jeg ogsaa, at den indeholder en Opfordring, men hvis Opfordring? Ikke Folkethingets, ikke Landsthingets, ikke Regjeringens, men Lovgivningsmagtens Opfordring til at sælge, og om man nu vil kalde det en Bemyndigelse eller ikke, saa er det dog aldeles klart, at naar Lovgivningsmagten opfordrer Administrationen til at gjøre dette eller hint, saa er Administrationen ansvarsfri, naar den gjør det. Jeg forstaar ikke rettere, end at naar Administra­tionen i Forveien har faaet Lovgivningsmagtens Samtykke og ikke blot dens Samtykke, men endogsaa en Opfordring til at handle paa en vis Maade, saa er der ingen fornuftig Mening i at tale om, at en saadan Opfordring ikke skulde være en Bemyndigelse. De Udtalelser, som ledsagede denne Opfordring, gaa heller ikke videre, de gaa til at fastslaa, at man nu her giver Regjeringen Bemyndigelse til at realisere Pladsen, og naar man ser dette som en Afslutning af de foregaaende Forhandlinger, saa er der ingen Tvivl om, at denne Realisation er Modsætningen til Fuldendelsen. Igjennem alt, hvad der har været forhandlet her, staa jo de to Ting lige over for hinanden: Realisation eller Fuldendelse, Salg eller Fuldendelse, og naar der nu bliver givet en Opfordring til at realisere, til at sælge, og denne Opfordring bliver mod­tagen, saa er det dog næsten utroligt, at der endnu kan tales, som om det kunde være tvivlsomt, hvad Meningen dermed var. Ganske vist binder denne Opfordring — og det er heller ikke nogen­sinde bleven paastaaet - ikke i og for sig Regjeringen til at sælge netop i det bestemte Aar; Regjeringen har sit Skjøn til at tage Konjunkturerne i Betragtning og tage Hensyn til Tids­forholdene, og anderledes er denne Opfordring aldrig bleven