Anklagerens Gjensvar.
7de Retsmøde.
225
tragtning; thi efter det Standpunkt, hvorpaa han staar,
behøver han jo ikke at søge nogensomhelst Bemyndigelse ud af
disse Forhandlinger. Fra hans Standpunkt er det aldeles
ligegyldigt, hvad der i Rigsdagen er blevet udtalt, ment, afstemt
og besluttet. Det kommer ikke denne Sag ved. Hans
Standpunkt er det, at Administrationen kan gjøre, hvad den vil, uden
Hensyn til, hvad Rigsdagen mener derom. For mit
Vedkommende har det kun været mig om at gjøre at fremstille denne
Sags Historie saaledes, at det Argument, som under
Forhandlingerne paa Rigsdagen har været det væsenligste, det eneste,
tor jeg næsten sige, i alt Fald det, som jeg tror alene har
gjort Indtryk, nemlig det, at der skulde kunne udledes af de
tidligere Forhandlinger og Beslutninger en Slags Berettigelse
for Ministeren til at handle paa den Maade, han her har
gjort, er fuldstændig urigtigt, er en fuldkommen Misforstaaelse.
Forholdet er lige det modsatte, at der as disse Forhandlinger
bestemt og klart kan udledes, at Ønsket og Villien i
Folkerepræsentationen er gaaet i den Retning, at man skulde realisere
det Hele til Bebyggelse efter Ruinens Bortfjernelse, og jeg
trøster mig til, at jeg paa dette Punkt i alt Fald skal have
naaet det, at en Dom i denne Sag ikke kan komme til at lyde
paa en saadan Motivering som den, der er given i disse
Udvalg fra Mindretallets Side, nemlig, at den historiske Gang
i denne Sag skulde indeholde en stiltiende, en indirekte
Bemyndigelse for Ministeren til at handle paa denne Maade; thi det
er bestemt stridende mod, hvad der her foreligger.
Nei! det, der i denne Sag endnu staar tilbage som
vedrørende Kjærnen i Sagen, er aabenbart alene, hvad den ærede
Defensor nu gjør gjældende om Administrationens Competence.
Det er klart og utvivlsomt vist, at der ikke foreligger
nogen Bemyndigelse fra Rigsdagens Side, og det er ligesaa
klart, at det, der foreligger fra Rigsdagens Side, er et Ønske
— det indrømmer jo ogsaa den ærede Defensor, og det have
alle indrømmet — en Opfordring til at sælge Ruinen paa
finantsiel Maade, en Opfordring til at realisere den til
Statskassens Fordel. Det er det, der foreligger fra
Rigsdagens Side. Naar man altsaa vil søge en Berettigelse til
hvad her er sket, maa man finde et nyt Grundlag, maa man
