Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/232

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

7de Retsmøde.

Anklagerens Gjensvar.

224

Folkethinget, ikke lød paa delvis Salg, men det lød paa en Bevilling til at forberede Salget af Pladsen med Bygninger og Materialier, og i Finansudvalgets Erklæring derover ud­taler man netop, at nu forelaa der Forslag til Salget af hele Pladsen, og det vedtog man. Men da dette Forslag faa havde været i Landsthinget, og Ministeren der afgav en modsat Erklæring, som gik ud paa, at det kun var en Del af Pladsen, hvorom der var Tale, og Forslaget derefter kom tilbage til Folkethinget, hvor man altsaa nu forstod, at det kun var en Del af Pladsen, der handledes om, saa for­kastede man Forflaget. Folkethinget er aldrig nogensinde gaaet ind paa delvis Salg af denne Plads, og ligesaalidt er Folkethinget nogensinde gaaet ind paa en Fuldendelse af Ruinen. Folkethingets Standpunkt er uforandret det samme som Kjøbenhavns Kommunalbestyrelses, nemlig, at Pladsen bør sælges under et og samtidig med Ruinens Nedbrydelse. Det forekommer mig, at den Gang Fonnesbech havde stillet sit Forslag om at benytte Ruinen til en Kirke enten paa Pladsen eller i Nyboder, var det aldeles klart, at Ministeren havde opgivet Ruinen som Ruin. Jeg veed nu ikke, hvorledes den ærede Defensor kan forstaa et saadant Forslag, som om det skulde kunne indeholde den Tanke, at Ruinen kunde blive fuldendt der, hvor den var. Forslaget gik ud paa at over­ lade Ruinen, altsaa Materialierne, til en Kirkebygning enten paa Pladsen eller i Nyboder, men dermed var Fuldendelsen virkelig opgiven, og naar Sagen mødte Modstand i Folke­thinget og der endte med en Udtalelse af Fonnesbech om, at der nu var et andet Projekt, som han ikke vilde præjudicere, hvorved han sigtede til et Projekt af Zwingmann, der inde­holdt en Plan til Kirkens Fuldendelse, saa tror jeg ikke, at dette er noget Bevis for, at Fonnesbech nu var gaaet over til det Standpunkt at ønske Kirken gjenopført. Han optog nemlig aldrig denne Plan, den blev aldrig bragt frem i Rigsdagen, og det, der foreligger, er kun de Ord, han udtalte, at han ikke vilde præjudicere noget; men det var kun en Udtalelse for, at han for sit eget Vedkommende nu opgav Sagen. — Men jeg veed i det Hele taget ikke, hvorfor den ærede Defensor vil gjøre sig den Ulejlighed at gjøre Indvendinger mod denne historiske Be-