7de Retsmøde.
Anklagerens Gjensvar.
222
aldrig senere bleven forladt men er bleven stadfæstet ved hvad der senere er foregaaet og da navnlig ved de Finantslovsbestemmelser, i Henhold til hvilke den nu er solgt. Paa den anden Side maa jeg paaskjønne, at den ærede Defensor dog har erkjendt, at den offentlige Mening, som man i sin Tid har fablet om, der skulde ønske at faae Ruinen fuldført, i Virkeligheden ikke existerer, og at der, hvor man snarest, skulde vente noget i den Retning, er man stærkere og bestemtere gaaet imod end noget Sted, nemlig fra de kjøbenhavnske Rigsdagsmands og fra Kjøbenhavns Kommunalbestyrelses Side. Overfor denne Erkjendelse maa i det mindste de „vægtige Stemmer” forstumme, som man tidligere har paaberaabt sig; Folkeønsket tror jeg nu maa synke hen i det Intet, hvorfra det er kommet. Den eneste Stemme, den eneste Røst, som den ærede Defensor har hørt ud af alle disse Forhandlinger, er Hr. Fischers; men denne Røst gik jo i Virkeligheden ikke ud paa at anbefale Fuldendelsen af Ruinen, men ganske simpelt, som den ærede Defensor selv har citeret, ud paa, at naar vi ikke kunde løse Opgaven nu, saa skulde man ikke nu tage nogen Beslutning. Jeg kan ikke se, at det er nogen Røst, som den ærede Defensor kan have videre Glæde af, og naar han siger, at i Landsthinget — Landsthinget synes den ærede Defensor at have en ganske særlig Opmærksomhed for i denne Sag — har man ikke hørt andet end Ønsket om at faa Kirken fuldført, saa er dette ikke rigtigt. Jeg tror ikke, at man i Landsthinget har hørt noget Ønske fremsat om at faa Kirken fuldført; jeg kjender i alt Fald intet. Derimod har man hørt Hr. Ploug udtale, at naar Ministeren kom med et Forslag om at rive Ruinen ned, skulde han ikke have det mindste imod at stemme derfor. Hr. Krieger har udtalt, at det vilde være beklageligt, om dette blev Enden, men det er da ogsaa det Hele; han har ikke udtalt, at det var ønskeligt at fuldende Kirken. Hvad den ærede Defensor iøvrigt har anført imod den historiske Fremstilling, jeg har givet, er i Virkeligheden ikke andet, end at han ved hver enkelt af disse Afstemninger sagde, at det kunde han ikke erkjende; han sagde, det var ikke sket, men han beviste det ikke, han gjorde ikke noget Forsøg paa at rokke ved de Tal, jeg har angivet som Afstemningernes Re-
