Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/23

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Omdeling af Bilag.

2det Retsmøde.

15

væsentligste Del af sit Omraade blev en trættende og interesseløs Oplæsning af allerede bekjendte Ting, en Hovedforhandling, til hvilken Dommerne mødte med et Kjendskab til Bevisførelsen, der først skal erhverves i Retten, og med et Indtryk, der var kommet tilstede udenrets. Det er en Misforstaaelse af den offentlige Anklager, naar han tror, at han kan forhandle med Rigsreteen uden i min Nærværelse her i Skranken; det er en Misforstaaelse af ham, naar han tror, at Loven tilsteder ham mod min Protest at omdele Noget eller at sætte sig i en anden Forhandling med og Rapport til Dommerne end her i Retten og i min Nærværelse. Det kan meget godt være, at det hele Materiale, som den ærede Modpart her har bragt tilstede, er et Arbeide, som man ikke kan beskylde for anden Ensidighed end den, en Anklage altid maa vise, men det er Noget, jeg ikke kan bedømme paa dette Sagens Stadium, og det maa jeg ubetinget forbeholde mig Ret til at udtale, at et saadant Dokument, som de høie Dommere skulde kunne sysle med i længere Tid, inden jeg fik Ordet, dog maatte fyldestgjøre de tarveligste Betingelser for Fuldstændighed. Derom kan jeg i Øieblikket ikke afgive nogen Erklæring, og Konse- kvensen af, at en Omdeling nu finder Sted fra den offentlige Anklagers Side, vilde være den, at jeg maatte forlange en kort Anstand for saa hurtig som muligt paa samme Maade at indstille min Sag for de høie Dommere, og hvad fik vi saa i Stedet for en mundtlig Procedure, en Hovedforhandling? Jeg ser ikke rettere, end at denne blev en Farce, og at den egentlige Sagsafgørelse kom til at ske hjemme i de høie Dommeres Studerekammer. Jeg tror ikke, jeg behøver at dvæle længere ved den Grundmisforstaaelse, fom har givet Anledning til, at den ærede offentlige Anklager ikke har kunnet forstaa, hvad der igaar foregik fra den høie Rets Formands Side. Det var vistnok saa korrekt som muligt, at den offentlige Anklagers Tanke ikke maatte faa Udseende af at være billiget af den, der har Ledelsen af de Trykninger, som Loven ikke kjender, men som foretages ene og alene, for at der under Hoved­forhandlingen kan komme til at ligge paa enhver Dommers Plads et Exemplar af, hvad der vil blive dokumenteret, der kan fritage Oplæsningen for at gaa med den Langsomhed,