Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/228

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

7de Retsmøde.

Anklagerens Gjensvar.

220

synes tvertimod at vise, at Folkethinget med stort Maadehold paa dette Punkt har sat sin Ansættelse af denne Pladses Vcerdi. Det er i Virkeligheden heller ikke saa, at man i Folkethinget har ment, at det var den absolute Værdi; man tog den Værdi, der var sat tidligere af Lehmann paa Finans­ministerens Autoritet, og den holdt man sig til som et Mini­mum; men man troede ikke, at det var den Værdi, som Plad­sen ved Salg vilde udbringes til, og dette er der neppe heller Grund til at tro af Hensyn til denne Taxation, der har ganske særegne Motiver. Dermed skal jeg forlade Værdispørgsmaalet, Taxationsforretningen og Erstatningspaastanden; jeg tror, at denne er saa beskeden, som det overhovedet kan ønskes eller tænkes.
Jeg havde ikke ventet efter det, som den ærede Defensor har havt at anføre mod hvad jeg har frem­stillet om denne Sags Historie, at han endnu vilde fastholde, at det Resultat, der her foreligger, skulde være et Resultat, som man altid havde sukket efter. Det undrer mig, at han kan fastholde en saadan Paastand efter det, han har havt at sige til min Fremstilling af Sagens Historie; thi i Virkeligheden har han ikke rokket et eneste Punkt. Det staar fast, hvad jeg i mit første Foredrag udviklede, at det fra alle Sider har været erkjendt, at det Ønskelige og det, man vilde, var at faae Ruinen fjernet og Pladsen afhændet til Bebyggelse. Men det vil ogsaa den høie Ret lægge Mærke til, at den ærede De­fensor opholdt sig ikke fortrinsvis ved denne Sags parlamen­tariske Historie, men han gik tilbage til, hvad man vel maa kalde for denne Sags gamle Historie; han gik saa langt tilbage, at han naaede op i Sagnets og Eventyrets Nabolag, og ret karakteristisk kom han tilsidst til at ende med en Prindsesse i en Have ligesom i de rigtige Eventyr. Dette skal jeg nu ikke vende tilbage til. Jeg tror ikke, at den Historie, denne Sag har i det forrige Aarhundrede, vil faae nogen Indflydelse paa dens Afgjørelse i Slutningen af dette Aarhundrede. Der er kun een Ting, jeg tror, der fortjener at fremhæves, og det er Slutningen paa denne Historie, og den kom den ærede De­fensor, som det forekommer mig, paa en høist besynderlig Maade ud over. Hvad blev nemlig Slutningen paa den