Forsvarerens Foredrag.
7de Retsmøde.
201
Dernæst er det, der er sket, en Overdragelse af en
Benyttelsesret, en Slags Bortfæstning til Etatsraad
Tietgen og Hustru for deres Livstid af en Eiendom, der ikke
har givet Staten en eneste Skillings Indtægt, saalænge den
har staaet. Den offentlige Anklager siger her, at det er
Overdragelsen af en Benyttelse, der ligger udenfor al Analogi
i Lovgivningen. Jeg antager dog ikke, at han vil benægte
Administrationens Beføielse til at leie Ruinen og dens Grund
ud, fordi den ikke hidtil har været udleiet; thi jeg tror, at
man derved netop i allerhøieste Grad handler i
Repræsentationens Aand. Den offentlige Anklager kunde altsaa i det
høieste spørge: Hvor er den Indtægt, som Staten har af den
Dispositionsret over Kirken, som Tietgen og hans Hustru
skulle have? Hertil svarer jeg, stor behøver denne Indtægt
vel ikke at være, naar man tager Hensyn til den Indtægt,
Grunden og Ruinen tidligere har givet. Zeg kunde altsaa
give Anvisning paa, at Etatsraad Tietgen har betalt Grunden
noget dyrere, end rimeligt var, og at der derigjennem kunde
være noget, som kunde gjøre fyldest som en Leiesum. Men jeg
skal ikke gjøre det, jeg stal sige, at hvis denne Benyttelsesret
kommer til Existens, saa har han fuldendt Kirken, og har da
i Virkeligheden Ret til at pege hen paa den fuldendte Kirke
og sige: Der ligger Eders Leiesum, og han har gjort mere,
han har ikke alene fuldendt Kirken, men han har skabt et
smukt Gadeanlæg og en hensigtsmæssig Bebyggelse, og han er
berettiget til at henvise dertil, hvis man yderligere spørger
om Leie af Kirkebygningen.
Den offentlige Anklager betragter imidlertid denne
Fuldendelse af Kirkebygningen som værre end intet. Den kan ikke
paa nogen Maade opfattes som et Vederlag eller en Betaling,
det er en Byrde, som Staten burde være fritagen for; det er
et af de allermest graverende Momenter i Sagen, at denne
Retshandel saaledes har skaffet Staten en fuldendt Kirke paa
Halsen; der er en Vedligeholdelsespligt, hvormed Staten bliver
bebyrdet, og en saadan havde den ikke, medens Ruinen stod
som Ruin. Det er i denne Retning, der tales bittert om den
Forandring, der skete fra 30te Mai til den 19de Juni, idet
Tietgen efter Tilbudet af 30te Mai selv vilde eie Kirken og
Rigsretstidenden.
2den Sag.
14
