Forsvarerens Foredrag.
7de Retsmøde.
199
saaledes, at der kommer en monumental Bygning i Stedet,
idet de, lige saa lidt som tidligere Kommunalbestyrelsen, tro
paa, at man paa denne Plads, saalænge Ruinen staar som
en Mulighed til alt, hvad det skal være, skulde kunne saa
gode Priser for Grundene. Saalænge den Mulighed existerer,
at der kan komme Slagterboder i Stedet for en Kirke, saa
længe der er Mulighed for, at der kan komme et almindeligt
Ligkapel med Begravelser fra Morgen til Aften, vil der
virkelig ikke vcere stor Rift om at komme til at bygge store
herskabelige Boliger paa Pladsen. Sikkerhed for, at Ruinen
bliver en Kirke og en smuk Kirke, er det, som maatte haves,
for at der overhovedet kunde sælges med Fordel. Det
udtaler Skjønnet. — Tager man nu disse to Ting i
Betragtning: Faxadeforpligtelsen og dette, at Staten er kommen til
at sælge til en Mand, som, fordi han vilde fuldende Kirken,
ogsaa kunde betale Grundene høiere end hvilkensomhelst anden,
tillader jeg mig at spørge, om det ikke er en ganske udmærket
Handel, Krieger har gjort paa Statens Vegne?
Men foruden at Etatsraad Tietgen har betalt for, hvad
der er solgt ham, har han ganske vist formelt faaet
overdraget noget, der i Virkeligheden ikke er solgt ham, og som
han derfor heller ikke har betalt, og det er
Kirkebygningen med den Grund, den staar paa. Denne Grund
er med alt, hvad der er paa den, til den Tid
Tilbagefaldet eller Tilbageskjødningen finder Sted, helst
selvfølgelig en aldeles fuldendt Kirkebygning, sikkret Staten som
Eiendom. Skulde Kirken til den Tid ikke være aldeles
fuldendt, men f. Ex. kun være reist i sin ydre Skikkelse, er
Statens Fordel selvfølgelig mindre; men jeg tror dog, at
Staten med Sindsro vilde kunne finde sig deri. Den vilde
dog altid faae noget, noget mere end den nu har, og blev
altsaa ikke saa særdeles uheldig stillet. Men jeg haaber, at
Grunden med en fuldendt Kirkebygning vil blive
tilbageskjødet Staten, og efter at denne Tilbageskjødning har fundet
Sted, har Tietgen for sin og Hustrus Livstid ikkun Ret til
indenfor Lovgivningens Grændser at raade over Kirkens
Benyttelse.
Her har den ærede offentlige Anklager sit Yndlingster-
