Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/190

7de Retsmøde.

Forsvarerens Foredrag.

182

at sælge Marmorpladsen efter en delvis Udparcelleringsplan, at Rigsdagen heller ikke har stillet Fordring om, at en saadan Plan nødvendigvis skulde approberes af Folkethingets Finantsudvalg eller af Folkethinget for at kunne gjennemføres, men at hele Spørgsmaalet var af den Beskaffenhed, at successive Ministre havde fundet, at der var megen Anled­ning til ikke at handle uden i Harmoni med Rigsdagen. Hvor der var Tale om Dispositioner af anden Art, om at disponere over Pladsen ved at skjænke den bort enten til det ene eller det andet Brug, har det været en Selvfølge, at der er man gaaet til Rigsdagen. Men de høie Dommere ville have set, at da der var Tale om partielt Salg af Pladsen efter en af vedkommende Minister approberet Plan, saa udtaler allerede Estrup, at han anser det ikke for at være nødvendigt at gaa til Rigsdagen, og deri ligger selvfølgelig, at han ansaa sig for at være kompetent til at foretage saadant Salg. Om en Minister iøvrigt vilde finde Anledning til at raadføre sig med Finantsudvalget, til at undersøge, om Stemningen i Rigs­dagen var den ene eller den anden, det er selvfølgelig et helt andet Spørgsmaal end det, der foreligger, om man skal gaa til Rigsdagen.
Jeg er hidtil kun gaaet ud fra Administrationens alminde­lige Competence, Administrationens Selvstændighed, men jeg kan ikke undlade nærmere at undersøge den Paastand fra An­klagerens Side, der er fremkommen om, at et rent finantsielt Salg af Pladsen i den Forstand, at den skulde sælges til den Høistbydende og formodentlig helst ved Auktion, var {paabudt Administrationen ved Lov, saaledes at altsaa Administrationens frie Skjøn i enhver Henseende var udelukket, og dens Virksomhed lovlig var indskrænket til at exekvere den af Lovgivningsmagten tagne Beslutning. Der tales snart om en given og en mod­tagen Bemyndigelse — de høie Dommere ville vide, at derved forstaar den offentlige Anklager en given og modtagen For­pligtelse — snart om positive og udtrykkelige Lovbud, snart om Overenskomster mellem samtlige Lovgivningsmagtens Faktorer, der have fundet deres Udtryk i en Position paa Finantsloven, der saaledes skulde indeholde et udtrykkeligt og positivt Paabud om, at Frederiks Kirkeplads ikke alene skulde afhændes, men af-