Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/19

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Omdeling af Bilag.

2det Retsmøde.

11

Noget til Hinder for allerede idag at foreslaa en Dag til Hovedforhandlingen, som altsaa vilde falde i det tidligste 14 Dage fra idag. Da det imidlertid er mig bekjendt, at den ærede Defensor ønsker og har Brug for en længere Udsættelse, skal jeg ikke gjøre noget Forslag i den Retning men afvente den ærede Defensors Udtalelse. Dertil skal jeg for Øieblikket indskrænke mig.

Formanden (Mourier): Forsaavidt den offentlige Anklager har bemærket, at han ikke ser sig i Stand til i Dag at fremlægge de Bilag til Anklageskriftet, som han havde ønsket at kunne fremlægge i Retten, og at dette skal hidrøre fra, at der fra Formandens Side er lagt Hindringer i Veien for Tryk­ningen af disse Bilag, skal jeg gjøre opmcerksom paa, at dette turde bero paa en Misforstaaelse. Der blev igaar af Chefen for Rigsdagens Bureau gjort Forespørgsel, om der efter det af den offentlige Anklager yttrede Ønske kunde trykkes et op­givet betydeligt Antal Exemplarer af de Bilag, som Anklageren agtede i et samlet trykt Hefte at fremlægge i Retten i For­bindelse med Anklageskriftet, og som skulde indeholde Alt, hvad han vilde lade høre under Dokumentationen, og at den offentlige Anklager havde ønsket idag at komme i Besiddelse af det opgivne Antal trykte Exemplarer af disse Bilag. Jeg havde Grund til at antage, at der mulig af Anklageren under det offentlige Møde i Dag vilde blive reist Spørgsmaal om, hvorvidt en Omdeling af et faadant Aktstykke til Rettens Medlemmer allerede nu kunde finde Sted, ja, at dette Spørgsmaal mulig kunde blive forlangt afgjort ved Rigsrettens Kjendelse. Jeg svarede Bureauchefen, at jeg ikke antog, at det kunde have nogen Interesse for den offentlige Anklager at komme i Besiddelse af et større Antal Exemplarer af det omhandlede Aktstykke, førend det havde fundet sin Afgjørelse, om en muligvis paatænkt Omdeling af dette Aktstykke til Rigsrettens Medlemmer nu kunne tilstedes, og jeg tilkjendegav derfor Bureauchefen, at det vilde være rettest, at det beroede med den omspurgte Trykning af et større Antal Exemplarer, indtil i alt Fald den offentlige Anklager i den Anledning havde henvendt sig til Formanden, for at der da derom kunde