Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/185

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Forsvarerens Foredrag.

7de Retsmøde.

177

der holde paa Kunsten”. Kunstakademiet var altsaa Regjeringens naturlige Raadgiver i denne Sag. Dets Medlemmer vare de Sagkyndige, for saa vidt et æsthetisk Spørgsmaal overhovedet har en speciel Kreds af Sagkyndige. Den ærede Modpart har nu opdaget, at naar det er dokumenteret for de høie Dommere, at Kunstakademiet in pleno og samtlige Akade­miets Arkitekter have udtalt sig for denne Bygnings betydelige Kunstværd, skulde dette dog være en Misforstaaelse. Der skulde have været ikke saa af Akademiets Medlemmer, som ikke nærede saadanne Anskuelser. Jeg skal dertil svare, at naar Regjeringen kommer i Besiddelse af den Art Erklæringer, underskrevne in pleno af samtlige Arkitekter og den hele Be­styrelse, har den ingen Anledning til at tro, at de, der have underskrevet, ikke skulde mene, hvad de have sat deres Navne under, og det forholder sig da vistnok heller ikke saaledes, som den ærede offentlige Anklager antager. Det er paa Arkitekt Kleins Autoritet, at han har udtalt, at navnlig Kunstnere som Hetsch og Bindesbøll ikke have tillagt Ruinen nogen Kunstværd. For Bindesbølls Vedkommende ville de høie Dommere vistnok erindre, at det lykkedes mig at dokumentere ved nogle af de sidste skriftlige Udtalelser, der existere fra ham, at han døde i Troen paa, at Marmorkirken var et Kunstværk, noget af det bedste, vi eiede, som han udtrykte sig, og dermed turde altsaa Arkitekt Kleins Forsikkring om, at Bindesbøll skulde have udtalt for ham, at som Arkitektur havde Ruinen ingen Værdi, vistnok falde til Jorden. Paa lignende Maade turde det forholde sig med Hetsch. Marmorkirkens Fuldførelse var hans Yndlingstanke i mange Aar, og naar den offentlige Anklager mener, at han skulde have udkastet sine Planer efter Nebelongs, troer jeg, dette er en Feiltagelse. Nebelong er senere end Hetsch traadt i For­hold til Marmorkirken, idet Hetsch's Syslen med den gaar langt tilbage i Tiden. Det vil erindres, at da der skulde tilveiebringes en Bygning til Thorvaldsens Museum, blev Tanken henvendt paa den forladte Kirkebygning i Bredgade, og det var Hetsch's Tanke, som han den Gang kjæmpede stærkt for, at benytte den store Rotunde som Midtparti i Museet. Sysler man imidlertid længe med en Tanke og mere og mere taber Haabet om at faa den gjennemført paa den bedst