6te Retsmøde.
Forsvarerens Foredrag.
174
tro, at Kirkens Nedrivning vil koste. Jeg tror, at de i denne Henseende ikke ere komne høit nok op, men de sige, at hvis der skal være Tale om at nedrive Kirken, maa Salget foregaa fra selve Pladsen, og de antage, at dette ikke kan gjøres paa mindre end 2 Aar. Det vil altsaa sige, at man skal lade hele Marmorpladsen ligge rolig hen i 2 Aar blot til Nedrivning og Salg af Sten. Det er altsaa dette, de tænke sig, og i saa Fald mene de, at man af Materialet omtrent kan faae ud, hvad Nedrivningen koster; men dette forudsætter dog, at man virkelig kan faae Stenene solgte i de 2 Aar. Jeg kan godt tænke mig, at uran i Virkeligheden ikke faaer Brug for dem i 2 Aar, og saa ligger Pladsen fremdeles hen som Oplagssted for disse 215,000 Kubikfavne Sten, der skulle sælges efterhaanden i smaa Partier. Men vil man rydde Pladsen, vil man sikkert gjøre den Erfaring, at det vanskelig kan ske billigere end for den af Becher beregnede Betaling af 9 à 10 Mk. for Læsset. Jeg tror ikke, man faar et Læs Sten fort bort billigere, og det bliver da c. 21,000 Rd. for Bortkjørsel af Stenene. Jeg kan saaledes ikke se andet, end at det er en meget betænkelig Ting at indlade sig derpaa; jeg tvivler om, at Staten vilde gjøre det, og jeg tvivler om, at en Privatmand, der saae sig godt for, vilde gaa ind paa at tage al den Hasard, der er forbunden dermed. Det bliver naturligvis noget helt andet, naar man har en god samtidig Anvendelse for Stenene. Det er klart, at Aird kunde betale noget for dem, fordi han var forpligtet til ellers at skaffe i dyre Domme Granitsten til sine Kjedelhuse og Bassiner, som han nu tilbød at sætte af Marmorsten, og vilde man tillade ham at lægge disse aldeles uprøvede Marmorsten i Vandværkerne, saa blev det hans Fordel. Det er altsaa meget rigtigt, som Finansministeriet siger, at naar man kunde paavise en samtidig Brug for Stenene, saa var der en Mulighed for, at det kunde betale sig at nedrive Ruinen, men ellers ikke.
Jer skal foreslaa den ærede Ret at standse her for i Dag. Jeg har saa meget tilbage at udtale, at det vil være umuligt for mig at ende mit Foredrag i Dag; Klokken er nu næsten 2.
