Forsvarerens Foredrag.
6te Retsmøde.
173
have talt sin Sag overordentlig godt igjennem hele denne Række af Angreb, man har gjort paa den. Den er et Vidnesbyrd om, at den ideale Magt dog. Gud ske Lov, har noget at sige; den ideale Magt, et virkeligt Kunstværk har, kan man ikke saa let faae Bugt med Denne Magt er følt uden for Kunstnernes Kreds af det gamle Kancelli, af det gamle Rente kammer, og den er følt i de senere Aar af Mænd som Sponneck, Simony, Ørsted, Bang, Lehmann, Tillisch, Estrup og Krieger, Mænd af de forskjelligste Retninger og Interesser. Men lige over for dem, der ikke have været modtagelige for den Bøn om fortsat Liv, der ligger i et saadant Kunstværk, eller i alt Fald for dets Bøn om dog ikke at forhindre andre fra i kommende Tider at gjøre noget ud af det, om ikke, for at opnaa en for Statens Finantser uvæsentlig Indtægt, at tilintetgjøre noget, som Efterverdenen dog maaske faar Lyst til at fuldende — lige over for dem stod Ruinen heller ikke værgeløs, thi der var, som sagt, ingen, der kunde rive den ned med Udsigt til at faae noget for den. I Aaret 1852 blev der spurgt Stenhugger mester Becher, der virkelig ikke var en Sinke, men som i sit Fag nød stor Anseelse, hvad det vilde koste at rive Ruinen ned. Den ærede offentlige Anklager kan ikke sige, at hans Svar gik ud paa, at det vilde koste 50,000 Rd. at rive Ruinen ned, thi han sagde: Udgifterne ved at rive Ruinen ned og gjøre Pladsen ryddelig ville være 50,000 Rd.; hvad der kommer ind ved Materialet, naar det bliver solgt efterhaanden, kan jeg derimod ikke sige, det har man altsaa Lov til at sætte, som man vil. Men det, der skulde til, for at faae Ruinen bort, var altsaa en Kapitalanvendelse; den danske Rigsdag maatte bevilge 50,000 eller 40,000 eller, om man vil, maaske kun 20,000 Rd. til at rive Kirken ned og føre Stenene bort. Ja, det var der ingen Minister, der vilde forlange, og det var der vistnok heller ikke noget Folkething, der vilde bevilge. Man kan nok have Lyst til at sige: Bort med Kirken; men betale for at faae den bort — betale for at begaa, hvad mange med mig vilde have kaldt en Vandalisme, det tror jeg ingensinde, man har været villig til. Den ærede offentlige Anklager maa ikke tro, at det i og for sig er nogen lille Sum, som de i denne Sag udmeldte Skjønsmænd
