6te Retsmøde.
Forsvarerens Foredrag.
170
indtil 90 Alens Dybde. I 1819 resolverede allsaa Hans Majestæt Kongen, at nu vare Pengene brugte til andet Formaal, og der kunde altsaa ikke længere tænkes paa, at Marmorkirken kunde blive færdig. Rentekammeret skulde derfor snarest muligt tage under Overveielse, hvorledes Pladsen og dens Rudera — der staar i Reskriptsamlingen „Renter”, men det er en Trykfeil for Rudera — kunde anvendes. Denne Resolution ses ikke at have været velkommen i Rentekammeret, det maatte mindes om at opfylde den, inden det endelig fremkom med sin Betænkning, hvorefter saa Resolutionen af 1820 faldt. Det vil ses, at Rentekammeret med blødende Hjerte gik til at tale om Ruinens Nedbrydelse, at det med smukke Ord talte den forladte Kirkes Sag, og at det ogsaa for saa vidt opnaaede noget, som den kongelige Resolution, der derefter faldt, ikke kunde siges at være Kirkens Dødsdom, ikke kan danne det „retlige” Udgangspunkt, som den ærede offentlige Anklager vil finde deri, saa at man senere kun i Kirkebygningen kan se en „afdød Kirke”, saaledes som Tscherning kalder den, der kun ved et særligt Mirakel kunde komme tillive igjen. Saaledes kan Sagen ikke opfattes, thi den Resolution, der blev given, var kun den, at Hansen for det første maatte tage Marmor derude fra til Slottet og Slotskirken, og da Slottet og Slotskirken ere blevne opførte, og der allsaa er taget alt det Marmor, som Resolutionen berettigede Hansen til at tage, saa er der ikke Tale om, at den kongelige Resolution af 1820 kan have nogen Betydning for hvad der endnu staar. Hvis man vil betragte Resolutionen af 1820 som den første Dødsdom, der er udtalt over denne Ruin — der er jo udtalt 3 Dødsdomme, Frederik den Sjettes, Kaysers, og endelig Folkethingets — altsaa, hvis man her har Ruinens første Dødsdom, saa maa jeg bemærke, at man ikke dør af en Dødsdom men kun af Exkutionen af en Dødsdom. Nu vil jeg spørge, er da denne Exekution sket, staar ikke denne haardnakkede Ruin derude endnu i dette Øieblik, og blev den ikke staaende efter Resolutionen af i 1820? Den maa altsaa vcere bleven benaadet, men er den benaadet af Frederik den Sjette, saa er det vel det retlige Udgangspunkt og den retlige Stilling, at man ved Benaadningen igjen har faaet Ret til at
