Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/177

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Forsvarerens Foredrag.

6te Retsmøde.

169

faae baade Lyst og Evne til at gjøre det. Harsdorffs Efterføl­ger var hans Elev, den senere Overbygningsdirektør Hansen, som den ærede offentlige Anklager har stillet i Spidsen for sin Dokumentation, idet det er ham, Resolutionen af 1820 skyldes. Han havde ikke faa lidt at bygge i Kjøbenhavn; han byggede Christiansborg Slot, Slotskirken, Raad- og Domhuset og Frue Kirke, men han havde ikke nogen Interesse for Mar­morkirken, og skjøndt, saaledes som jeg har om talt. Kirkens Fuldførelse ved Plakat af l805 stilledes hen som noget, der stadig paatænktes, blev der dog ikke i de nærmeste Aar der­efter gjort noget derved. Hansen skal have faaet Ordre til at indsende Planer, men han interesserede sig, som sagt, ikke for Sagen, og det skete derfor heller ikke. Det har været dokumen­teret, at Kancelliet siden varmt interesserede sig for Marmor­kirken og i 1812 fik henlagt en Kapital, som med Renter og Rentes Rente skulde være i Stand til dermed at fuldføre den. Der kom en kongelig Resolution om, at Kapitalen skulde hensættes mellem Statsmidlerne, men det skete ikke, idet den i 1813 blev overgiven Magistraten til Bestyrelse, og da Ulykkerne væltede ind over Kjøbenhavn og voxede Byen over Hovedet, fik Magistraten i 1819 Tilladelse til at anvende Kapitalen til Reparation af Frelserens Kirke, som man ikke paa anden Maade kunde faae Midler til at faae istandsat. Det har sin Interesse at fremhæve dette, idet det altsaa skyldes Kjøbenhavns Magistrat, at man ikke kom videre med Kirken, ligesom det ogsaa i vor Tid er Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse og de til Kjøbenhavn knyttede Rigsdags­mand, der stærkest have taget Ordet for at blive af med Marmorkirken, ved at faae den reven ned. Jeg antager, at dette i alt Fald maa sikkre imod, at man i denne Sag kommer til at tale om kjøbenhavnsk Indflydelse, som skulde have bragt denne Sag frem til det Standpunkt, hvorpaa den nu staar. Det er ikke de kjøbenhavnske Interesser, der have holdt paa Marmorkirken; man har endog efter mit Skjøn mærkværdig manglet Blik for, hvad det i Virkeligheden betyder for Kjøbenhavn, om den Plads, der ligger derude, bliver ordnet paa en smuk og hensigtsmæssig Maade, eller om man skaber et Slags Fattigkvarter derude med Baggaarde og Bagbygninger

Rigsretstidenden.

2den Sag.

12