6te Retsmøde.
Forsvarerens Foredrag.
166
Grundstenen til Kirken blev lagt den 30te Oktober 1749. Det var den tredie Dag af den store Jubelfest, som da feiredes i Anledning af den oldenborgske Stammes trehundredaarige Regjering i Danmark. Stenen lagdes, som det hedder, til taknemlig Ihukommelse af denne Begivenhed. Den lagdes, som Jardin oplyser, og som jeg har tilladt mig at lade dokumentere, i en Have, som af den kongelige Prindsesse Charlotte Amalie var skjænket netop til Kirkens Opførelse, og Sjællands Bistop Herslev indviede Stedet ved en Prædiken over Texten: „Denne Sten skal vorde et Guds Hus.” Jeg nævner det ikke saa meget, fordi det kan være min Opgave eller ligger for mig at betone denne Side af Sagen, der i Aarenes Løb og navnlig i den senere Tid synes at være traadt tilbage for de kunstneriske Hensyn, og det er i al Fald vist, at det har været de kunstneriske Hensyn, der have beskyttet Ruinen over for de senere Aars Angreb; men det har dog den store Betydning, og det skal ikke blive uomtalt i denne Sag, at det er fra dette Ord, der blev talt ved Indvielsen, at Impulsen til den Fuldførelse af Kirken, som nu vil blive forsøgt, kommer til at udgaa. Kirken, der var bestemt til Sognekirke for det nye Kvarter, der reiste sig Øst paa, var oprindelig projekteret i en beskednere Stil; der blev ikke begaaet den Forbrydelse strax at projektere den større, end man kunde fuldføre den. Der var heller ikke oprindelig Tale om at bygge den af Marmor. Den oprindelige Plan var et Værk af Eigtved, hvis Betydning som Bygmester vil kunne ses af Palæerne paa Amalienborg, men han kom kun til at lægge en Del af Fundamenterne. Da opstod Tanken om at reise Kirken i en større og mere pragtfuld Stil som et varigt Monument om Jubelfesten og tillige som det første større Kunstværk, der skulde indvie den vaagnende Interesse for Kunsten, som førte til Stiftelsen af Kunstakademiet i 1754. Jeg nævner dette, fordi det vil findes forstaaeligt, at ogsaa dette Moment har kunnet give Kunstakademiet særlig Interesse for denne Kirke. Man indkaldte, dog ikke alene for at bygge Kirken men som Lærere i det nystiftede Akademi, i Slutningen af Aaret 1754 to franske Kunstnere, Sally og Jardin, og Jardin fik den Opgave, foruden at være Lærer ved Kunstakademiet og grunde en Arkitektskole her i
