6te Retsmøde.
Forsvarerens Foredrag.
164
ministrationen var fuldstændig kompetent til at sælge
Børsbygningen for det mindre pekuniære Udbytte, den vilde
give, naar der paalagdes Kjøberen strængere Forpligtelser
til at bevare Bygningens Ydre. Har Administrationen altsaa
Ret til at sælge, er det dens Ret som det er dens Pligt at
sælge paa en fornuftig Maade, saavel som til at undlade at
sælge, naar der ikke tilbyder sig en Leilighed, der skaffer alle
berettigede Interesser deres Fyldestgørelse, og en Paastand om,
at Administrationen kun skulde være berettiget til rent
finantsielle Salg, er uden alt Fundament.
Hermed er jeg saaledes naaet hen til en Undersøgelse af
det her foreliggende Salg. Dette er nemlig et Salg, ved
hvilket der maaske ikke er opnaaet det størst mulige, øieblikkelige
pekuniære Resultat, der lod sig opnaa, naar der ved Afhæn-
kun var taget rent finantsielle Hensyn, og naar Salget derhos
omfattede det hele: Pladsen og Ruinen, med fuldstændig frie
Hænder for Kjøberen. Jeg siger „maaske”, og jeg kan ikke sige
andet; Vished vil man ikke let kunne naae til i saa
Henseende. Betingelsen for, at Staten skulde have kunnet opnaa
et bedre pekuniært Udbytte, vilde imidlertid være den, at man
havde tilsidesat ethvert Hensyn til Pladsens fra Fortiden
overleverede og ingensinde opgivne Bestemmelse, at man havde
undladt at tage ethvert Hensyn til den paa Pladsen staaende
ufuldendte Bygnings kunstneriske Værd, dens Værd som en
paabegyndt Kirke, der kunde fuldendes, en Kirke, i hvilken der
allerede var nedlagt en betydelig Kapital, og ethvert Hensyn til
en smuk, hensigtsmæssig og sømmelig Bebyggelse af et af Byens
smukkeste Kvarterer nær op til de kongelige Boliger. Derimod
er det Udbytte, der er naaet, saa stort, som man aldrig
tidligere har troet det muligt at opnaa ved en Realisation af
Pladsen, med Iagttagelse af disse Hensyn, et Udbytte, der
fuldkommen svarer til Værdien af hvad der er overladt Kjøberen
til fri Disposition som Byggegrunde, medens Staten desuden
derved opnaaer en smuk og hensigtsmæssig Bebyggelse, opnaaer
det Gadeanlæg, som nødvendiggjøres af Hensyn til Ruinen,
hvad enten denne bliver staaende som Ruin eller fuldendes som
Kirke, og endelig en Udsigt til at se Ruinen fuldendt, at se
dens Fuldførelse fremmet for private Penge paa en smuk og
