Forsvarerens Foredrag.
6te Retsmøde.
159
blot kunde bestaa i, at man meddelte Finansudvalget, at man
agtede at sælge denne Eiendom og havde faaet det Svar, at
Finansudvalget ikke havde noget derimod og ikke engang
fandt Anledning til desangaaende at lade foretage nogen
Afstemning i Thinget. Det er de korrekte og rigtige statsretlige
Betragtninger, man vil faa at høre, naar man vil grunde
Straffeansvar og et stort Erstatningsansvar derpaa, at
Administrationen skal være gaaet udenfor sin Competence.
Det er forklarligt, at man i sine Angreb paa den
Retshandel, der her foreligger, ikke har staaet fuldstændig paa det
samme Standpunkt i de Forhandlinger, der have fundet Sted.
Jeg har allerede omtalt, at man begyndte med at ville se det
strafbare deri, at der var solgt paa en anden Maade, end
man mente, Finantsloven paabød, at der skulde sælges, idet
man altsaa mente, at Salg af en saadan Eiendom overhovedet
ikke kunde finde Sted, uden at man havde faaet en Hjemmel
— en Hjemmel som man fandt i Finantsloven, og som man
kaldte „givet og modtaget”, hvorved man iøvrigt ikke forstod
givet og modtaget som Bemyndigelse, men forstod givet som
Bemyndigelse og modtaget som Forpligtelse. Skjøndt
jeg tror, at den ærede offentlige Anklager mere lægger Vægt
paa sin særlige Maade at pointere det strafbare i Sagen, vil
jeg dog blive nødsaget til at undersøge Regjeringens
almindelige Competence, særlig med Hensyn til Statseiendomme, idet
jeg hævder den Paastand, at den foreliggende Handel i en
hver Henseende ligger indenfor Administrationens almindelige
Myndighed. Ja, hvis det kunde tænkes, at Kirkepladsen var
en Domæne, og dette er da ogsaa en Paastand, som har havt
sine Talsmænd — saa vilde man kunne sige, at her var et
Ansvar; men hvis var da dette? Det var ikke alene
Regjeringens men det deltes af Repræsentationen; thi er Eiendommen
Domæne, saa kan Bemyndigelsen til at sælge den ikke gives
paa Finantsloven, saa skal den gives i en særlig Lov.
Pladsen er imidlertid ikke nogen Domæne, har aldrig været det og
har ingensinde været behandlet som saadan; man har fra alle
Sider været enig herom og navnlig var man enig herom, da
Domænerne skulde drages ind under Monarkiet; da kjæmpede
man seirrigt for, at Eiendommen ikke var nogen Domæne, og
