6te Retsmøde.
Forsvarerens Foredrag.
158
Grændselinien. Det er i sin Orden, at Repræsentationen har en stor og rig Indflydelse paa Administrationens Gang; det har netop været det, der skulde sinde Sted ifølge det konstitutionelle System, at Regjering og Repræsentation sagte gjensidig at lempe sig efter hinanden og komme til Overenskomst paa ethvert Gebet, det være rent administrativt eller ikke. At den skarpe Grændse altsaa viskes ud under det konstitutionelle Livs Gang, er høist naturligt, og denne Udvikling kan maaske føre videre; den kan maaste engang føre til Erobringer, der endnu ikke ere skete, men man bryder en saadan Udvikling, naar man bestandig gaaer til Domstolene og siger: vi fordre Straf og Erstatning; thi her er En, der er gaaet over Hegnet. Naar Grændselinien da skal drages — og den maa drages i Overensstemmelse med Forfatningens Bestemmelser — saa vil det sikkert vise sig, at det ikke er Administrationen, der har været paa den gale Side. Vil man ikke holde dette for Øie, tror jeg, man handler uklogt og upolitisk; men dette er det unægtelig ikke min Sag at anke over. Men bringes Tvisten for Retten, ville Kompetencegrændserne blive korrekt dragne og blive skarpt paaviste, og dette er da Repræsentationens egen Skyld. Har den virkelig levet i de Forestillinger, vi her hørte fra den ærede offentlige Anklager om, at Regjeringen trænger til Bemyndigelse fra Repræsentationens Side saa godt som til alt, hvad den vil foretage, men til Gjengjæld ogsaa kan have faaet Bemyndigelser i snesevis, uden at der foreligger nogen Lov, at Forholdet mellem Repræsentationen og Administrationen, er saaledes, at naar der i vor Forfatning udtrykkeligt staar, at der udfordres en Lov til noget, vil en saadan dog være ufornøden, naar et Finantsudvalg har sagt: Det skulle vi ikke have videre imod, saa ere saadanne konstitutionelle Regler noget, der mulig kan blive gjældende i Fremtiden, men de ere ikke stemmende med vor nuværende Forfatning. Ligesaa sikkert det er, at det er forfatningsstridigt, om Regjeringen i fuld Overensstemmelse med Finantsudvalget men uden særlig Lov havde solgt en Domæne, selv om den var solgt i Kraft af en Position paa Finantsloven, ligesaa vist er det, at det ikke karl gjøre Salg af en Statseiendom, der ikke er en Domæne, strafbart, at man ikke forud har indhentet en Bemyndigelse, der da endog
