Forsvarerens Foredrag.
6te Retsmøde.
157
Forudsætning, al den gjældende Ret her var den, at udenfor Domæner var Regjeringen kompetent til at sælge. Selv om man i mange Tilfælde har sørget for at sikkre sig Rigsdagens Samtykke til saadanne Salg, vil den virkelige forfatningsmæssige Fordeling af Statsmagten ikke derved være kommen til at undergaa nogen Forandring. Administrationens Competence vil vedblive at være den samme uden alt Hensyn til, hvorvidt tidligere Ministre maatte have været villige til ikke at staa strængt paa deres Myndighed. Repræsentationen faar ikke Ret til at give eller nægte sit Samtykke, hvor Administrationen forfatningsmæssig har sit Omraade, hvor ofte end Repræsentationens Indflydelse i Virkeligheden har været admitteret paa dette Omraade. Dette venter jeg selvfølgelig ikke, at Repræsentationen skal indrømme Rigtigheden af; det kan man maaske heller ikke forlange. Naar jeg taler om Repræsentationen her, sigter jeg kun til Folkethinget. Man lever selvfølgelig her i en Forestilling om at være berettiget til alt; man tror, at man kan forhindre alt, at man har Ret til at bestemme Administrationens Gang indtil i dens sidste Detailler. Hvis man imidlertid ønsker at beholde denne Forestilling, saa maa man holde den indenfor sit eget Omraade, og man maa navnlig ikke gaa til Domstolene med Forlangende om at faae Straf og betydeligt Erstatningsansvar frem netop paa Grundlag af, at en saadan Forestilling skal være overtraadt. Man maa ikke komme og gjøre disse Forlangender om at blive tagen med indenfor Administrationens Omraade til Retskrav; man maa, naar man engang ikke er bleven tagen med — og det er virkelig ikke i noget stort Omfang, at der fra Repræsentationens Side kan føres Klage herover — indstrænke sig til at være misfornøiet. Man har jo mange Former og Maader, hvorpaa man kan vise sin Misfornøielse, dem kan man benytte, men man skal ikke gaa til Domstolene; thi der faaer man at vide, hvor Competencegrændsen er lagt, og det vil ikke være til Gavn for dem, der have havt Fordel af det Vage og Ubestemte, for dem, der have havt Fordel af den naturlige Gjæstfrihed, der blev vist paa den anden Side af Grændselinien; thi det er sandelig ikke Administrationen, der har havt sin Gang paa den anden Side af
