Forsvarerens Foredrag.
6te Retsmøde.
153
ring kan jeg afgive paa halls Vegne — er falden ham ind,
at hall ikke skulde have været berettiget og fuldt kompetent til
at afslutte den Handel, hvorom der er Tale. Om hans bona-
fides kan der ikke tilstedes nogen Tvivl, og jeg tillader mig at
tro, at hans Evne til at drage Grændsen for sin
Competence er ret betydelig. Denne Competence var jo i dette
Tilfælde bestemt dels ved de almindelige Regler for
Administrationens Handlefrihed og Administrationens Selvstændighed og
dels ved det simple Faktum, at ingen særlig Lov havde
indført en mere begrændset Handlefrihed paa dette specielle
Omraade, og jeg mener nu, som jeg udtalte, at Kriegers Evner
til at bedømme dette maa vel siges at være mindst lige saa
store og maaske mere uhildede af Lyst til Overgreb og Magt,
end deres, som have nægtet hans Competence. Gjaldt det
kun om at hævde Straffrihed i denne Sag, saa maatte det
jo i Grunden være tilstroekkeligt at paavise, at en
samvittighedsfuld Undersøgelse kan føre til det Resultat, at
Administrationens Competence ikke er overskreden, hvad da ogsaa den
Statsrevisor, der jo fra sin tidligere Stilling er særlig kyndig
i hele Administrationens Gang, har antaget, og om end den
høie Ret nu maatte komme til et andet Resultat, forekommer
det mig, at den hele Tvivl, der saaledes med Føie maa siges
at omgive dette Spprgsmaal, maa sikkre den Straffrihed, der
kun har gjort sig skyldig i en under disse Omstændigheder
undskyldelig Misforstaaelse og ikke i en bevidst og vitterlig
Lovovertrædelse. Det er et Forhold, til hvilket der vilde kunne
findes Analogi i det private Fuldmagtsforhold; man kan ikke
uden videre gjøre en Fuldmægtig ansvarlig for, at han
misforstaar en utydelig Instrux og tror sig berettiget til at handle,
hvor man ved en nøiere Undersøgelse af Sagen mener, at der
dog er mest Grund til at tro, at han ikke var berettiget
til at handle. Den utydelige Instrux, som Fuldmægtigen jo
ikke har givet sig selv, dækker ham under alle Omstændigheder
for Strafansvar.
Men jeg tør vel iøvrigt paastaa, at den hele Paastand
om, at Krieger ved at afslutte den omhandlede Retshandel
skulde have overskredet enten Administrationens almindelige
Competence eller nogen særlig for dette Forhold lovbestemt Com-
Rigsretstidenden.
2den Sag.
11
