Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/155

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Forsvarerens Foredrag.

6te Retsmøde.

147

nys sagde, havde været en Tvivl tilstede, en Tvivl, som kunde bygges derpaa, at der ikke var erhvervet nogen kgl. Resolution forud for den 19de Juni, saa kunde det henstilles som tvivl­somt, om det var Krieger, eller om det var Grev Holstein, der var den Skyldige, men saa kunde man høist komme til Retten med en Anmodning om at faae en af disse Herrer dømt; men hvorledes man kan komme til at gjøre Ansvar gjældende over for dem begge paa en Gang, og tilmed at tage den tredie Finantsminister med, med Hensyn til hvilken denne Tvivl om, hvem der havde afsluttet den egentlige Retshandel, ikke kan faae fjerneste Betydning, for den Finautsminister, der kun har understrevet Skjødet, det forstaar jeg ikke. Det, for hvilket der her kræves Straf og Erstatning, er jo nemlig det, at Stats­kassen paa ulovlig Maade, til stort pekuniært Tab for sig, skal være bleven stilt ved et værdifuldt Aktiv. Det maa vel være den, der har afsluttet denne Retshandel paa en for Staten bindende Maade, som skulde straffes, og hvis det er Finants­minister Krieger, der har gjort dette, og hvis han har forladt Ministeriet saaledes, at Staten havde en Sælgers Forpligtelser, Tietgen en Kjøbers Ret, hvor er det saa muligt at finde et Ansvar for de efterfølgende Ministre? Det kan jo dog aldrig være noget, som skal være strafbart, at opfylde en Forpligtelse, som Staten har paalaget sig; det kan dog aldrig være Noget, som man skal være forpligtet til at gjøre endog under Ansvar af Straf efter Loven, at bryde Statens Ord og at tvinge Kjøberen til at anlægge en Proces, der er haabløs og derfor uanstændig. Nei, Spørgsmaalet maa jo strax stilles paa: var Statskassen bunden ved hvad Finantsminister Krieger havde foretaget? Kommer man til at besvare dette Spørgsmaal bekræftende, kan man kun gjøre Ansvar gjældende mod Krieger; kommer man til at anse det for tvivlsomt, kan man gjøre allernativt Ansvar gjældende mod Krieger og Holstein; kommer man til at besvare det saaledes, at Krieger ikke har præjudi­ceret sin Eftermand, at Staten ikke var bunden men først var bleven det, ved at Kjøbekontrakten blev underskreven af Holstein, saa er Krieger fri, saa er Ansvaret Grev Holsteins. Thi det er jo dog vel ikke strafbart at gjøre Forsøg paa at afslutte en Retshandel, naar man i