Forsvarens Foredrag.
6te Retsmøde.
145
rettere, end at det vil være min Pligt alligevel i nogen Tid
at lægge Beslag paa den høie Rets Opmærksomhed; hvor
lidet tvivlsom end Sagen forekommer mig at være, er det
nødvendigt for mig at paavise de faktiske og retslige
Misforstaaelser, der have været nødvendige for overhovedet at komme
til en Beslutning om Anklage i denne Sag og til at
begrunde den.
Jeg kan vel undre mig, ikke over at Folkethinget kunde
ønske nedsat et Udvalg for at undersøge denne Sag og samle
et Materiale til dens Bedømmelse, men jeg kan undre mig
over, at man, efter hvad der saa kom til at foreligge og kom
til at foreligge gjennem gjentagne Behandlinger i flere Aar,
saaledes at det Skridt, der til Slutningen førte til Anklagen,
paa ingen Maade kan siges at være overilet, er kommen til at
reise denne Anklage. Fra de Anklagedes Standpunkt kan jeg
imidlertid ikke beklage det; der vilde dog maaske være blevet
tillagt de stærke Paastande, der ere fremsatte i denne Sag,
nogen Betydning, der vilde dog maaske være ikke Faa, der
vilde mene, at her dog maatte være noget mindre forsvarligt,
noget, som i alt Fald kunde misbilliges, noget, som i en
eller anden Retning var mindre korrekt, selv om man maatte
finde, at det vilde være urimeligt at misbillige det, fordi det
jo dog fremgik af alt, hvad der er oplyst, at der var handlet
i den fuldstændigste gode Tro, fordi der dog i alt Fald maatte
være en tilstrækkelig Undskyldning, hvis der var noget
ukorrekt, i den Nødvendighed, der var for at gribe et gunstigt
Øieblik, og i den smukke og værdige Løsning, som nu frembød
sig, af en Opgave, som tidligere havde været for tung for
dem, der havde forsøgt at løfte den. Det er væsentligt den
offentlige Anklagers Fortjeneste, at det nu vil stille sig klarere,
endogsaa populært klart for den, der ser paa denne Sag, at
her intet er at misbillige; de fantastiske Forestillinger om
Værdier, der have dannet en nødvendig Baggrund for enhver
Kritik, der er kommen til Orde i denne Sag, er det jo den
offentlige Anklagers Fortjeneste — en Fortjeneste, som han
forøvrigt ikke synes at sætte saa høit, som han burde —
at have bragt til at forsvinde. Han har rammet en forsvarlig
Pæl ned igjennem Forestillingen — og det var den populære
