Anklagerens Foredrag.
6te Retsmøde.
143
af stor Betydning med Hensyn til Retshandelens Opløsning,
om det var kommet til at staa paa det Punkt, at vedkommende
Giver ikke havde noget andet Middel end igjennem Domstolene
at søge at fremtvinge Modtagelsen af Gaven; dette vilde have
sat hele dette Forhold i et eiendommeligt Lys, som ikke vilde
have været uden Interesse, og at Folkethinget maaske havde
afslaaet denne Disposition, naar dets Samtykke blev begjært,
anser jeg for aldeles utvivlsomt, det kan der neppe være noget
Skin af Tvivl om, naar man ser de Forhandlinger, der ere
førte, og naar man betænker, at, efterat Folkethinget havde
besluttet Realisationen og havde faaet Landsthingets og
Regjeringens Samtykke, og der var kommet et Resultat tilveie,
er netop den Side af Rigsdagen, som man pleier at betragte
som den, der er mindst tilbøielig til at yde store Ting til
Videnskab og Kunst, — sikkert nok med Urette betragtes den
saaledes — bleven Majoritet i Folkethinget. Dersom man nu
tænkte sig, at Ministeren kunde sige: Idet jeg foretog en
Disposition, hvorved Statskassen i Stedet for 540,000 Kr. fik
200,000 Kr., maatte jeg gaa ud fra, at Rigsdagen med stor
Glæde vilde samtykke i en saa værdifuld og uventet Gave
som den, der her er givet, saa siger jeg: Enhver, der har det
mindste Kjendskab til den politiske Stilling i Landet, maa være
fuldstændig sikker og overbevist om, at et saadant Samtykke
aldrig var blevet givet og navnlig ikke givet det Ministerium,
som den Gang regjerede her i Landet.
Hermed skal jeg slutte, idet jeg i Henhold til min Fremstilling
i Anklageskriftet, til den i Sagen skete Dokumentation og til det
nu givne Resumé, skal have den Ære at nedlægge følgende
Paastand:
At de forhenværende Ministre,
1)Extraordinær Høiesteretsassessor, Dr. juris, A. F.
Krieger.
2)Overkammerherre, Lehnsgreve L. H. C. H.
Holstein-Holsteinborg.
3)Kammerherre, Geheimekonserentsraad C. A. Fonnesbech.
