6te Retsmøde.
Anklagerens Foredrag.
142
steren til at opfylde denne Position, saa har den dog den negative Betydning, at den, saa længe den staar paa Finansloven, forbyder Ministeriet at gaa en anden Vei. Det er sikkert, at Ansvaret herfor først og fremmest paahviler den Minister, som har ledet Forhandlingerne fra først af, nemlig Finantsminister Krieger, men Folkethinget har ment, at et Medansvar ikke kunde undgaas ogsaa for de Ministre, der have fortsat denne Retshandel, saaledes at naar det erkjendtes, at denne Handel var retsstridig, var et Misbrug af Embedsmyndigheden, saa vilde de følgende Ministre, der have fortsat denne Tilstand, ikke kunne undgaa Ansvar derfor. Det er ganske vist, at der som man antager, som det er paastaaet af et Mindretal i et af de nedsatte Udvalg, at der efter Kriegers Svar den l9de Juni 1874 forelaa en bindende retsgyldig Forpligtelse for Statskassen, saaledes at de følgende Ministre ved Domstolene kunde søges til at opfylde denne Forpligtelse, da vilde dette have en betydelig Indflydelse paa de følgende Ministres Ansvar, men jeg tror ikke, at det forholder sig saaledes. Jeg tror ikke, at der ved den Skrivelse, som Krieger den 19de Juni sendte Etatsraad Tietgen, er foregaaet en virkelig bindende, retsgyldig Afgjørelse af dette Spørgsmaal, som vilde forhindre de følgende Ministre fra at komme bort fra denne Retshandel igjen. Jeg skal i den Henseende fremhæve, at der ikke den 19de Juni var erhvervet kongelig Resolution paa dette Salg, uagtet en saadan utvivlsomt maatte være nødvendig for en saadan Afhændelse. Saalænge Retshandelen ikke havde faaet kongeligt Samtykke, saalænge var den vistnok ikke forbindende for Statskassen som en retsgyldig Forpligtelse; men selv under en modsat Forudsætning vilde det sikkert have paahvilet de følgende Ministre at henvende sig til Folkerepræsentationen for at indhente dens efterfølgende Samtykke, et Samtykke, som meget vel kunde være givet til Retshandelen, efter at den en gang var sket, selv om man vilde have forbeholdt sig at gjøre Ansvar gjældende lige overfor den Minister, der var den oprindelige Ophavsmand dertil. Men dernæst v il det ogsaa ses, at i et Forhold som dette, hvor man paastaar at ville give Statskassen en stor Gave, samtidig med at man tilintetgjør en Værdi paa mellem 3 og 400,000 Kr., vilde det have været
