Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/15

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Andr. om Vurderingsforr.

1ste Retsmøde.

7

at det overlades til der; offentlige Anklager at foranstalte saadan Vurderingsforretning optagen, og at der her til Protokollen af Rigsretter: meddeles ham den dertil fornødne Bemyndigelse. Hvis ingen Erindring herimod gjøres af noget af Ret­tens ærede Medlemmer, vil jeg antage, at Retten er enig i, at der forholdes saaledes, som af mig angivet, og jeg bemyn­diger da herved paa Rigsrettens Vegne den offentlige Anklager til, paa Grund af det af ham indgivne Andragende, at foranstalte det Fornødne til Optagelse af den deri ommeldte Vurderingsforretning, i hvilken Anledning han vil have at hen­vende sig til et af Vidnekamrene under den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret for at erholde Vurderingsmænd udmeldte. Denne Forretning vil, under Forudsætning af at den inden det næste Retsmøde er endelig sluttet, være af Vurderings­mændene paa lovlig Maade at afhjemle her i Rigsretten, og jeg skal rette den Anmodning til den offentlige Anklager, at han vil drage Omsorg for, at Vurderingsmændene derom mod­tage den fornødne Meddelelse.
Der staar i denne Sag for Tiden endnu kun tilbage, at der fra den offentlige Anklagers Side fremsættes Begjæring om Udsættelse; thi at en saadan vil være nødvendig, er en Selvfølge, eftersom der ikke kan være Tale om allerede i Dag at indlede Hovedforhandlingen i Sagen. Den offentlige Anklager har Ordet.

Den offentlige Anklager (Hørup): Ja, da det forholder sig, som Rettens høitærede Formand nu bemærkede, at der ikke allerede paa dette Tidspunkt kan være Tale om nogen egentlig Forhandling af Sagen, og da det heller ikke har været mig muligt allerede nu at komme saa vidt frem i Forberedelsen, at jeg kunde fremlægge det i Rigsretslovens § 40 omtalte Anklageskrift og de der nævnte Dokumenter, har jeg kun i Henhold til samme Lovs § 43 at udbede mig en Anstand paa 4 Uger, dels for at fuldføre Anklageskriftet og foranstalte den ovennævnte Vurderingsforretning optagen, dels for at foretage det videre Fornødne til at forberede Hoved­forhandlingen i Sagen.