6te Retsmøde.
Anklagerens Foredrag.
140
i Nyborg, idel Amtmanden flyttede fra Nyborg til Svendborg, og derved blev Boligen ledig. Den havde altsaa ikke længere nogen Anvendelse og følgelig blev den solgt; men deraf kan man aabenbart ikke slutte, at Administrationen ganske i Almindelighed skulde være beføiet til at sælge Statens Eiendomme, fordi den har kunnet anse sig berettiget til at sælge Ting, som have tabt deres Betydning for Administrationen i en og anden Branche. Hvad Hovedgaarden Sødal angaar, da har jeg oplyst, at denne Eiendom blev overtaget, af Statskassen for Gjæld, men det, at Administrationen sætter en Eiendom til Auktion, som den har overtaget for Gjæld, tror jeg ikke er noget mærkeligt, og navnlig indeholder det ikke noget Bevis for, at Administrationen overhovedet kan realisere Eiendomme. Det vil altsaa ses, at denne Fortegnelse er i høi Grad urigtig. I Stedet for den lange Række af Exempler paa slige Salg, der her skulde foreligge, er der meget faa Exempler derpaa, og jeg vilde endda med Hensyn til dem — det er kun de mindre betydelige i pekuniær Henseende — tilføie, at jeg ingenlunde kan indestaa for, at der ikke ogsaa med Hensyn til dem kan foreligge en eller anden Hjemmel, som jeg ikke har kunnet opdage. At jeg ikke har kunnet opdage en saadan, vil findes saa meget mere undskyldeligt, som der her foreligger fra Ministeriet, altsaa fra den Autoritet, hos hvem man skulde vente fuldkommen Sagkundskab, en Fortegnelse, hvoraf i det mindste Halvdelen er komplet urigtig. — Men, som sagt, selv om man skulde kunne godtgjøre — jeg veed ikke, hvorledes det skal kunne godtgjøres, eller hvad der skulde kunne anføres til Støtte derfor selv om det skulde have noget paa sig, at Ministeriet kan sælge Statens Eiendomme efter eget Forgodtbefindende, naar den har Lyst dertil, uden at spørge Folkerepræsentationen derom, saa er dette ingen Afgjørelse af det andet derfra aldeles forskjellige Spørgsmaal, om Ministeriet ogsaa kan anvende Statens Eiendomme til et eller andet vilkaarligt Formaal, som det finder hensigtsmæssigt, nyttigt eller skjønt, uden at det indhenter Folkerepræsentationens Samtykke, altsaa i Tilfælde, hvor der ikke kommer noget Vederlag ind for de Aktiver, som udgaa af Statsformuen. Det, som jeg i denne Sag maa fastholde, er, at lige saa lidt Berettigelsen for Mi-
