Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/147

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Anklagerens Foredrag.

6te Retsmøde.

139

Fald med Hensyn til de Eiendomme, for hvilke der er opført de største og betydeligste Summer, saaledes, at de ikke ere solgte uden Forhandling med Rigsdagen. Der har netop været Bemyndigelse for Regjeringen til at afhænde, en Be­myndigelse, der ikke altid er given under strængt formelle Former, men som i de vigtigste Tilfælde aldeles utvivlsomt er given, dels ved Finantsudvalgets Indstillinger og dels ved For­handlinger i Thinget, som have sluttet sig dertil. Den sidste Liste, der er fremlagt, og som opregner en Række Eiendomme, der ere solgte uden Hjemmel enten i særlige Love eller i Finantsloven og tillige uden kongelig Resolution, har jeg havt særlig Grund til at undersøge noget nøiere, men jeg har fundet, at der med Hensyn til alle de Eiendomme, som have nogen Betydning, er paa en eller anden Maade, mere eller mindre direkte, givet Bemyndigelse gjennem Rigsdagen til deres Afhændelse. Dette gjælder saaledes, hvad der er anført om de to Pakhuse ved St. Annæ Plads og den danske Manufakturhandels Pakhus paa Christianshavn tilligemed Bankhæftelsen. Disse Eiendomme være allerede ved den første Rigsdags samling i 1850 opstillede til Bortsalg, og naar man ikke stillede den kongelige Maltmølle op til Bortsalg, saa var det, fordi Finantsudvalget underhaanden var blevet enigt med Ministeren om, at den skulde sælges. Naar man dernæst gaar over til det følgende, de forrige Konsumtionsskriverboliger ved Portene, saa forholder det sig med dem paa en ganske anden Maade, idet disse Boliger tabte deres Betydning, den Gang Loven af 7de Februar 1851 ophævede Konsumtionen. Dermed faldt Konsumtionsskriver-Embederne bort, og dermed faldt ogsaa Bygnin­gernes Benyttelse i det Øiemed, hvori de hidtil havde været anvendte, bort, og saa var jo intet naturligere, end at de bleve solgte, efterat de havde tabt den Bestemmelse, de tidligere havde havt. Hvad angaar Parcellerne af det kongelige Porcellænsfabriks Grunde paa Christianshavn, saa har jeg doku­menteret, at Ministeriet der har solgt netop i Henhold til Folkethingets Opfordring og for at imødekomme dette. Ganske stemmende med den af Thinget udtalte Anskuelse har Mini­steriet søgt at saae disse Parceller solgte. Med Amtstuegaarden i Nyborg forholder det sig saaledes, at Embedet blev nedlagt

10*