6te Retsmøde.
Anklagerens Foredrag.
136
Grund uden særlig Bemyndigelse ved Lov. Det var sket saa ofte i den tidligere Tid, at det var underligt, at nogen vilde spørge derom. Denne Betragtning blev saa yderligere udviklet af Udvalgets Mindretal; det blev til et almindeligt konstitutionelt Princip, at Ministeriel saaledes kunde sælge alle Statens Eiendomme, der ikke ere Domæner, uden at behovs Samtykke dertil nogetsteds fra, og dette gjentager sig i den Betænkning, der blev afgiven af Udvalgets Mindretal over Statsrevisionens Indstilling. Det vil imidlertid ses, at hele denne Diskussion lider af en vis Skjævhed. Dersom Folkethingsudvalgets Spørgsmaal skulde have varet stillet korrekt, skulde det ikke være gaaet ud paa, om Ministeriet ansaa sig berettiget til at sælge Pladsen uden Bemyndigelse, men gaaet ud paa, om Ministeriet ansaa sig berettiget til at anvende denne Plads til et kunstnerisk Formaal uden nogen Bemyndigelse; det skulde være gaaet ud paa, om Ministeriet ansaa sig berettiget til at afstaae af Statens Grundeiendomme til Kirker og lignende Formaal, hvad det fandt for godt, uden nogen Bemyndigelse fra Rigsdagens Side; thi saa vilde det have truffet Sagen, truffet Kjærnen i det Forhold, der forelaa til Afgjørelse; men naar man derimod spurgte Ministeriet, om det ansaa sig berettiget til at sælge Pladsen uden nogen særlig lovlig Bemyndigelse, saa er det et Spørgsmaal, der ligger helt udenfor Kjærnen i denne Sag. Thi Sagen er den, at Pladsen ikke er solgt til Fordel for Statskassen men afstaaet til et kunstnerisk Formaal, den er afstaaet til en Kirke. Dersom Ministeriet havde turdet svare, at Administrationen heri Landet efter vor Forfatnings almindelige konstitutionelle Grundsætninger kunde afstaa Statseiendomme til kunstneriske Formaal, til kirkelige Formaal uden nogen Bevilling, ja, saa vilde der være ført et Forsvar for Ministeriets Handling her. Men en hver kan se, at selv om det lod sig godtgjøre, at Ministerret kunde sælge overstadige Statseiendomme, saa er det slet ikke noget Argument i den Sag, der her foreligger. Selve dette Spørgsmaal, om Administrationen er berettiget til at sælge, skal jeg ikke her komme vidtløftig ind paa, fordi jeg tror det ligger udenfor denne Sags Afgjørelse — man kunde meget vel antage, at Administrationen var berettiget til at sælge uden at
