Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/140

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

6te Retsmøde.

Anklagerens Foredrag.

132

Del er i denne Erklæring, det kommer frem, i at det ikke kan betale sig at rive Ruinen ned og sælge en saadan Plads til Byggegrund, naar man tager Hensyn til, at Staten allerede i Leie faar 225 Rd. Jeg skal tilføie, at naar man fra Kunstneres og Arkitekters Side, selv fra deres, som have holdt paa principalt, at Ruinen skulde rives ned, og at der skulde bygges en firkantet Kirke i Stedet, senere ser, at de samme Arkitekter slutte sig til Forslaget om en rund Kirke, er det ikke meget afgjørende; det viser kun, at man hellere vil have noget end intet; men det viser ikke i og for sig, at det er heldigere at fuldføre Kirken, saaledes som det nu er paatænkt. Det vil findes meget forklarligt, at man fra den Side hellere end rent at opgive Sagen foretrækker noget mindre heldigt, og det saa meget mere som den rigtigere Betragtning, den, som fra de dygtigste Kunstneres Side blev betragtet som den principale, nemlig at rive Ruinen ned og bygge en firkantet Kirke i Stedet, havde i prakiisk Henseende sine Misligheder, fordi man derved gik glip af Pieteten mod det Overleverede, mod det i sit Fald Ærbødighed krævende Hensyn til Opsvinget i Fædrelandets Kunstbestræbelser, som skulde ligge i denne Ruin. Og ser man bort fra Kunstnernes og Arkitekternes snævrere Kreds, tror jeg ikke, at man udenfor denne Kreds vil finde nogensomhelst Begeistring og Interesse for Ruinens Bevaring og Fuldførelse. Hvad selv det store Publikum angaar, tror jeg, at Publikum udenfor Kjøbenhavn allerede for 100 Aar siden har glemt, at der var noget til som Marmorkirken, og det store kjøbenhavnske Publikum har sandelig ikke tænkt paa at fuldende denne Ruin; thi det er bekjendt nok, at i det almindelige Publikum var det Sagn det raadende, at man havde standset med at bygge videre, fordi Kirken var i Færd med at synke, et Sagn, som er aldeles urigtigt, men som utvivlsomt er den almindelige folkelige Forklaring. Kommer man udenfor det brede Publikum til de Dannedes Rækker, har jeg paavift, hvorledes man der ikke havde Spor af Interesse for denne Bygnings Fuldendelse. Jeg har viist, hvorledes det netop i Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse af Mænd som Algreen-Ussing, Møllerup, L. N. Hvidt, H. H. Kayser og Holm blev stillet i Spidsen — og deri bleve de fulgte af