Anklagerens
6te Retsmøde.
131
dagen har fundet saa ivrig og dygtig en Forsvarer i H. H. Kayser, til hvem ogsaa andre Medlemmer af Rigsdagen sluttede sig. Det er fremdeles en Betragtning, der ikke først er kommen frem i den Tid, der ligger efter Forfatningens Indførelse; den samme Betragtning blev gjort gjældende i 1820 af Overbygningsdirektor Hansen, at nemlig de Bygningslevninger, der findes paa Frederikspladsen, vilde ikke komme til at spille nogen Rolle under et eventuelt Byggeforetagende, idet det nærmest og alene vilde være de Bygningsdele, der findes under Jorden, som vilde komme i Betragtning. Og hvad der ved Siden deraf har nok faa megen Betydning, er dette, at i Kunstnernes og Arkitekternes Motivering af deres Ønske om at faae Ruinen bibeholdt til eventuel Fuldførelse, er det ikke Kunstbetragtninger, der gjøre sig gjældende, men deres Skjøn fremtræder som et rent Flertalsvotum uden Motiver. Den Gang Arkitekterne skulde motivere deres Skjøn, efter at de af Kunstakademiet vare blevne opfordrede til at afgive deres Erklæring, gave de ikke en Udvikling af, hvilken Betydning denne Ruin havde for Kunsten, og i hvilken Henseende det kunde forsvares at sige om den, at det var et Kunstværk, men de gjorde opmærksom paa, at den stod der som et mindeværdigt Vidnesbyrd om en national Kunstbestræbelse her hjemme. De udtalte, at den var Vidnesbyrd om et Opsving i vort Fædrelands Kunstbestræbelse, der selv i sit Fald havde Krav paa Ærbødighed. Det synes mig nu at være en Motivering , der fremhæver det Nationale nok saa meget som selve det Teknisk kunstneriske; men ser man nøiere til, forholder det sig noget besynderligt med dette „Opsving”. Thi hvorledes forholder det sig i Virkeligheden med Planen til Marmorkirken? Tegningerne til Bygningen og det Arbeide, der er udført, skyldes to franske Arkitekter, som bleve indkaldte med det Formaal for Øie at bygge denne Kirke; men hvorledes det kan siges at være et Opsving i vort Fædrelands Kunstbestræbelser, at man indkalder to franske Arkitekter til at udføre et Kunstværk, som efter sin Tendens og sit Formaal skal være en Efterligning af det romerske Pantheon, er ikke ganske let at se. Men Arkitekterne forlade ogsaa snart denne Betragtning og gaa over til den mere materialistiske: Hvad er Ruinen værd?
