Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/138

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

6te Retsmøde.

Anklagerens Foredrag.

130

udviklet Repræsentation skulde have villet i Stedet for det, den virkelig har villet. Imidlertid vil jeg dog efter den Maade, hvorpaa denne Kunstbetragtning er kommen frem under hele denne Sags Behandling, ikke anse det for rigtigt, helt at forbigaa det Spørgsmaal, uagtet det ganske vist nu er et tilbage­lagt Standpunkt. Det vil nemlig vise sig, at der dog heller ikke fra Kunstakademiets Side, hvor naturligt det end kan være, at dette holder sammen i saadanne Spørgsmaal, er nogen saa fuldstændig klar og enstemmig Anskuelse af, at denne Ruin er et Kunstværk, der bør fuldendes. Ganske vist foreligger der fra Kunstakademiets Side i 1851 og 1852 enstemmige Erklæringer baade fra Akademiets andre Medlemmer og fra dets Arkitekter, der udtale sig for at bevare Ruinen og mulig fuld­ende den i Fremtiden; men naar der foreligger saadanne en­stemmige Erklæringer, viser det kun noget, der jevnlig og naturlig vil gjentage sig for saadanne Autoriteter og Institu­tioner, at den Anskuelse, der i Øieblikket har Overvægten, vil tage de afvigende Meninger med sig, idet man har en Sky for at sætte ind i saadanne Erklceringer et Minoritetsvotum, hvor dette kunde se ud, som en Mangel i den rette Interesse og Begeistring for de Kunstspørgsmaal, der ligge for. Ser man derimod bort fra den Disciplin, som har fundet Udtryk i selve Kunstakademiets Afgjørelser in pleno, har det viist sig, at der er ikke saa ganske faa Kunstnere og Arkitekter, der have udtalt sig paa en noget anden Maade. Det er saaledes bekjendt, at den Mand, der mest har beskjæftiget sig med dette Spørgsmaal, Professor Hetsch, i Virkeligheden foretrak at rive Ruinen ned og bygge en firkantet Kirke op paa de Fundamenter, der findes under Jorden. Og det var ikke blot Hetsch, der særlig havde denne Opfattelse, men den var allerede tidligere kommen frem fra Nebelong, idet det første Forslag, denne gjorde til en Kirkes Opførelse paa Pladsen, gik ud paa at rive den runde Ruin ned og bygge en firkantet Kirke op af andet Materiale end Ruinens. Altsaa den Tanke, der først var udtalt af Nebelong, at skulde man tage Hensyn til Kunsten, maatte man først have det bort, der stod, for at gjøre Plads for en firkantet Kirke, er ogsaa Hetsch's Tanke, og det er den samme Tanke, Arkitekt Klein forsvarede i 1866, og som tillige i Rigs-