Anklagerens Foredrag.
6te Retsmøde.
129
nemføre dette Ønske over for Regjeringens Modstand. Altsaa fra Regjeringens Side er der et „man”, som gaar i en anden Retning. Det virkelige Forhold er, at i en Række af Aar stode to forskjellige Stramninger mod hinanden, den ene kommende fra Folkethinget og den anden fra Ministeriel med Kunstakademiet i Baggrunden, og naar Pladsen altsaa ikke tidligere er bleven realiseret til Fordel for Statskassen, saa er Grunden den, at det Ønske, man fra Rigsdagens Side havde om, at det skulde ske, ikke har kunnet trænge igjennem paa Grund af den Modstand, det mødte fra Ministeriet, en Modstand, der støttede sig til Kunstakademiets Motiver. Denne Modstand fra Ministeriets og Akademiets Side blev imidlertid, efter at den havde udhalet Sagen i en meget lang Aarrække, omsider brudt, idet Landsthinget og Regjeringen sluttede sig til Folkethingets Standpunkt. Naar jeg i Anklageskriftet har omtalt Kunstakademiets Indflydelse som en Indflydelse, der agerede udenfor de konstitutionelle Faktorer, saa skal det ikke vare nogen Bebreidelse imod Akademiet. Det er vistnok over ordentlig naturligt, at Kunstakademiet fra sit Standpunkt har gjort, hvad det kunde, for her at bevare et Grundlag, hvorpaa der kunde opføres noget i Kunstens og Arkitekturens Interesse. Det er høist naturligt og forklarligt, at Kunstnere og Arkitekter søge at faae saa meget som muligt realiseret af Kunst og Arkitektur; det er noget, som man ikke kan fortænke dem i, og hvis der altsaa er begaaet nogen Feil, ligger den ikke hos Akademiet, men hos Regjeringen, der har ladet sig paavirke af disse kunstneriske Motiver. Men iøvrigt skal jeg bemærke, at hvad der nu foreligger til Afgjørelse, er ikke et Spørgsmaal om Kunst. Det er ikke et Spørgsmaal om Kunst, der skal afgjøres, men et Retsspørgsmaal, og det kan ikke have nogen Indflydelse paa Afgjørelsen deraf, om Rettens høitærede Medlemmer maatte staa Kunstakademiet nærmere, end de staa den Side, der nærmest repræsenterer det Finantsielle. Kunstspørgsmaalet er afsluttet, og Spørgsmaalet er da, hvilken Indflydelse har denne Kunstbetragtning havt paa de Faktorer, der have den kompetente Afgjørelse af Sagen. Spørgsmaalet her er: hvad har Repræsentationen villet; men Spørgsmaalet er ikke: hvad kunde man have ønsket, at en kunstforstandig og æsthetisk
