6te Retsmøde.
Anklagerens Foredrag.
126
„Jeg anser mig herved bemyndiget til at sælge Pladsen med
Ruinen.” Det var altsaa den samme Tanke, han havde
udtalt i sin Skrivelse til Estrup, nemlig at Ruinen burde
nedbrydes, forinden man foretog noget Salg. Naar forøvrigt
Estrup vilde sælge en Del af Pladsen og ansaa sig for
berettiget til at gjøre det uden Rigsdagens Samtykke, saa var det,
fordi han gik ud fra en Betragtning, der ikke deltes fra
Rigsdagens Side, nemlig at denne Del af Frederiks Kirkeplads
kunde sælges for sig uden at præjudicere noget. Han gik ud
fra, at han kunde scelge, hvad der laa Østen for Ruinen og
dog alligevel rive Ruinen ned med samme Virkning, som om
man begyndte at rive den ned, inden man solgte; han
fremhævede meget stærkt, at der ikke ved et saadant Salg skete
nogetsomhelst, der foregreb den endelige Beslutning om det
Hele. Det var denne Betragtning, som Estrup havde for sit
eget Vedkommende, men den deltes ikke af Folkethinget, fordi
Folkethingets Standpunkt var det, der blev udtalt i 1862,
nemlig, at det var nødvendigt at faae Ruinen bort først, inden
man med Nytte og fuldt Udbytte kunde gjøre Pladsen
indbringende ved Bebyggelse, altsaa det samme Standpunkt, som
Kjøbenhavns Kommunalbestyrelse havde udtalt i 1852 og 1854,
men der laa slet ikke i dette Forslag nogensomhelst Villie eller
Tanke om at bevare Ruinen eller om at præjudicere
Spørgsmaalet om, at denne Ruin skulde nedbrydes, men, som bemærket,
dette var ikke Folkethingets Standpunkt, og det forkastede
ogsaa hans Forslag om det delvise Salg.
Jeg har nu viist, hvad Betydning der ligger i det, at Tanken om
Ruinens Bevarelse og Fuldendelse skulde gaa igjennem alle
Regjeringens Forslag og gjennem alle de Udtalelser, der kom fra
Regjeringen. Det vil ses, at det er en Udtalelse, som er forbausende,
naar man sammenligner den med, hvad der virkelig foreligger;
men endnu ubegribeligere er en anden Udtalelse, der fremkom
fra den Side, der her har taget Ministeriet i Forsvar, nemlig
den, at der gjennem Rigsdagens Forhandlinger fra Rigsdagens
Side skulde være udtalt et Ønske om at bevare Ruinen eller
fuldende den, at det oftere skulde være udtalt af vægtige
Stemmer paa Rigsdagen og aldrig være underkjendt ved nogen
Afstemning i nogen af Rigsdagens Afdelinger. Hvad nu det
