Anklagerens Foredrag.
6te Retsmøde.
125
som andre Ministre, nemlig Steen Bille, foreslog i 1853, at man skulde overlade Ruinen til den engelske Ingeniør som den Gang havde Bygningen af Dokken under Arbeide. Det Forslag, jeg tidligere har omtalt fra Tillisch's Side om at sælge Pladsen med Bygninger og Matarialier, gik heller ikke, i alt Fald ikke tydelig og klart ud fra, at Ruinen skulde bevares, og endelig i 1865—66 kom der ganske anderledes Udtalelser fra Regjeringens Side, saa var der ikke længere denne Kjærlighed til Levningen af dette storartede Kunstværk, som man tidligere havde talt saameget om, men fra denne Tid as stillede man sig ogsaa fra Regjeringens Side ganske anderledes kjølig overfor det kunstneriske, som med saa stor Overdrivelse var kommet frem fra anden Side. Det vil saaledes erindres fra det, jeg har dokumenteret, at Estrup, da han havde denne Sag under Behandling i Anledning af Industriforeningens Forslag, udtalte, at han ganske vist ikke vilde sælge paa egen Haand som Indenrigsminister, men at noget andet var, hvad han vilde gjøre, efter at Rigsdagen for sit Vedkommende havde givet Samtykke, eller han befandt sig under et Tryk fra Rigsdagens Side. Det var en Udtalelse, der forekommer mig meget bestemt og klart at vise, at det var hans Tanke, at hvis Rigsdagen trængte paa, hvis den for sit Vedkommende havde givet Samtykke eller endogsaa øvet et Tryk paa ham, saa var han villig til at vige for dette Tryk. I samme Samling erklærede han i Landsthinget, at naar han ikke vilde sælge som Indenrigsminister, var det ingen lunde, fordi han nærede nogen sær Forkjærlighed for denne Ruin, der stod paa Frederiks Kirkeplads. Man ser altsaa, at det er en hel anden Betragtning, der kommer frem fra Regjeringens Side. Et andet Medlem af det samme Ministerium, Fonnesbech, erklærede sig udtrykkelig i en Skrivelse fra Finantsministeriet til Indenrigsministeriet, altsaa fra Fonnesbech til Estrup, for at nedbryde Ruinen. Da Estrup vilde sælge de Grunde, som laa Østen for Pladsen, særskilt for sig, fraraadede Fonnesbech et saadant Salg , idet han anbefalede et Salg med Nedbrydelse af Ruinen, saaledes som det ses af den paagjældende Skrivelse, der er fremlagt af den ærede Defensor. Det kom ogsaa frem under de Forhandlinger, jeg nylig har omtalt. Den Gang Fonnesbech modtog A. Hages Forslag, sagde han:
