6te Retsmøde.
Anklagerens Foredrag.
124
Forklaringer, men del fremgik ikke af selve den Position, han vilde tilføie Finantsloven, hvorimod der i Regjeringens Forslag var sagt med tilstrækkelig Tydelighed og Bestemthed, at Frederiks Kirkeplads skulde sælges tilligemed de andre Bygninger, der paa Finantsloven saavel i dette Aar som tidligere og senere henstilledes til Realisation. Paa denne Finantslov blev Frederiks Kirkeplads stillet sammen med en Række andre Bygninger, som den har fulgt i de følgende Finantslove: Christiansborg Slots Vaskerhus, Meutegaarden paa Jægersborg, det kongelige Høfmagasin, Fæstningens, Materialgaard i Kjøbenhavn, og hvad det altsammen hedder, Bygninger, hvis Bortsalg til Statskassens Fordel og ikke til kunstneriske Formaal er tilstrækkelig utvivlsom. — Det var altsaa den sidste Afstemning, som Folkethinget traf i denne Sag, og det vil nu ses, hvad der ligger i den Paastand, at Tanken om Ruinens Bevarelse altid har ligget til Grund for alle Regjeringens Forslag. Den vil ikke sige Andet, end at de Forslag, hvori denne Tanke har været antydet, ere blevne forkastede, og kun de Forslag fra Medlemmer af Thinget eller Regjeringen, hvori man havde opgivet Tanken om at bevare Ruinen, hvor der altsaa ligger Tanken om at nedbryde Ruinen — kun disse Forslag ere blevne vedtagne. Det er nu heller ikke rigtigt, at der selv forud for denne Tid, jeg her sidst har talt om, hvor man ogsaa fra Regjeringens Side havde opgivet Ruinen — det er heller ikke rigtigt, at det altid i tidligere Tider fra Regjeringens Side er blevet hævdet, at man helst vilde bevare Ruinen; det er oplyst, at Regjeringen i alt Fald i 1852 krævede af Arkitekt Nebelong en Plan, der gik ud fra, at Ruinen skulde nedbrydes, noget, som han rigtignok besvarede paa den Maade, at han meget indtrængende fraraadede dette af Hensyn til de 50,000 Rd., som det skulde koste at rive Ruinen ned. I det Forslag, som Folkethingets Finantsudvalg stillede i 1850 om at afhænde Ruinen, blev der ikke fra Regjeringens Side modt med nogen Erindring om, at Ruinen burde bevares. Forslaget blev mod taget uden videre fra Regjeringens Side, uagtet der deri ganske tydelig laa, at Ruinen skulde bort, idet man endog vedtog, at Lønningen for Forvalteren ikke skulde vare mere end det halve Finantsaar. En anden Minister, rigtignok Marineministeren som maaske ikke i disse Spørgsmaal regnes for saa kompetent
