6te Retsmøde.
Anklagerens Foredrag.
122
Ønske om hellere at flippe det uden at faae noget for
Bygningen end at risikere at skulle endog anvende Penge derpaa.
Det var den Hovedbetragtning, der gik igjennem
Finansudvalgets Betænkning, saaledes som den nærmere blev forklaret
under Forhandlingerne af Fenger som Ordfører og adskillige
Medlemmer af Finantsudvalget; men det viste sig, at
Folkethinget ikke delte den Frygt, fom saaledes havde betaget
enkelte Medlemmer af Finantsudvalget, for at man skulde
komme til at anvende Penge paa denne Bygning. Man
havde i Folkethinget større Freidighed end i Finantsudvalget,
og i Tillid til, at man nok engang skulde faae en Minister,
der vilde anvende Pladsen paa den hensigtsmæssigste og for
Staten mest fyldestgørende Maade, forkastede man altsaa dette
Forslag med 62 Stemmer mod 23. Det er disse Forslag fra
Regjeringens Side, som man har talt om, hvori der skulde
ligge denne Tanke, at Ruinen nu eller i Fremtiden er at
fuldende. Denne Tanke ligger ogsaa mer eller mindre skjult
i disse Forslag, den ligger tydelig i eet af dem, nemlig i
Forslaget om at bruge Pladsen til Industriudstillingsbygning;
men den er i alle disse Tilfælde bleven forkastet i
Folkethinget.
Fra den Tid af, efter 1865—66, skete der meget
aabenbart i dette Spørgsmaal en Svingning, idet Tanken om
at nedbryde Ruinen spredte sig mere og mere selv i den
Kreds, der tidligere havde ønsket at bevare den. De senere
Forslag og Udtalelser fra Ministeriet gaa i en hel anden
Retning end den, som var repræsenteret af Lehmann i 1862.
Det vil saaledes ses, at et senere Ministerium, hvoraf
Fonnesbech og Estrup vare Medlemmer, staar paa et andet Stade
end dette rent kunstneriske, hvorpaa Lehmann stod. Saaledes
fremkom der jo i Samlingen 1866—67 et Forslag fra
Regjeringens Side om at overlade Ruinen til en Komite, der
var nedsal af kjøbenhavnske Borgere i den Hensigt at faae en
Kirke opført i den østlige Del af Byen, og dette Forslag, som
blev bragt frem af Fonnesbech, gik ud paa, at Ruinen skulde
overlades til en Kirkebygning, vel at mærke, ikke til er
Fortsættelse af den ufuldendte Kirkebygning, der stod paa
Marmorpladsen, men til en ny, der skulde opføres enten paa
Frederiks Kirkeplads eller i Nyboder. Gjennem dette Forslag
