Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/126

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

6te Retsmøde.

Anklagerens Foredrag.

118

Afstemningen over Forslaget var ikke i og for sig en Afstem­ning over, hvorvidt Ruinen skulde fuldendes eller henstaa som Ruin; men denne Tanke laa bagved, idet Lehmann udtrykkelig gjentagne Gange meget stærkt fremhævede, at det, som man først skulde være paa det Rene med, var, om man havde med en Ruin eller med en ufuldendt Bygning at gjøre, og ved det sidste forstod han ikke en Bygning, hvis Fuldendelse var opgiven, men en Bygning, hvis Fuldendelse stod paa nu eller, siden. Dette fremhævede han overordentlig stærkt under For­handlingerne, han fremhævede det for Finantsudvalget og saa stillede han Forslag om at faae en Sum Penge til at paabe­gynde forberedende Arbeider, dels til at bevare Ruinen mod fortsat Forfald til fremtidig Benyttelse, og dels til ellers at foretage Arbeider ved Pladsen. Paa dette Forslag altsaa, om hvilket man, hvis det var blevet vedtaget, kunde have sagt, at der deri forelaa en Anerkjendelse af, at Ruinen i sin Tid kunde være at fuldføre — det var ogsaa Meningen at faae en saadan Anerkjendelse og paa den letteste og mest lempelige Maade at faae en Anerkjendelse af, at Ruinen skulde fuldendes, hvortil man saa kunde holde sig — paa dette Forslag svarede Finantsudvalget — og Udvalget havde blandt Andre Fonnesbech i sin Midte, han var Ordfører — at efter vore Forhold var det aldeles urigtigt at tænke paa at fuldende denne Ruin, og Udvalget tilføiede, at enhver Plan om Bebyggelse af Pladsen maatte betragtes som urigtig, uhensigtsmæssig og ufuldkommen, saa længe Ruinen blev staaende. Dette var altsaa Finantsudvalgets Svar paa den Tanke, at Ruinen i sin Tid skulde blive at fuldende. Svaret var, at Ingen efter vore Forhold kunde tænke derpaa, og at man tvertimod maatte fast­holde, at Ruinen burde nedbrydes, inden der blev Tale om Bebyggelse. Denne Tanke, der saaledes fremkom i Finantsudvalget paa en saa bestemt og klar Maade, er den samme, som i sin Tid blev stærkt fremhævet af den kjøbenhavnske Komite, der blev nedsat af Kommunalbestyrelsen i Anledning af et Tilbud fra Ministeriet til Kommunalbestyrelsen om at overtage Pladsen og realisere den for Statens Regning. Denne Komite, som bestod af fem Medlemmer, erklærede i Aaret 1852, at den vilde tilraade Kommunen at overtage Pladsen