Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/122

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

6te Retsmøde.

Anklagerens Foredrag.

114

ere gjorte af Arkitekter o. desl. er Makadamiseringen saaledes sat til mellem 1—3 Kr. for Kvadratalenen. — Hvad selve Ruinen angaar, skal jeg kun bemærke, at der foreligger under tidligere Forhandlinger en Vurdering, som har meget at betyde, idet den er sat af en Mand, der tilbød at kjøbe og altsaa at betale efter den Vurdering, han selv havde sat. Det er unægtelig den mest praktiske Maade, hvorpaa man kunde faa en Minimumsværdi ansat, at en Mand, samtidig med at han vurderer Ruinen, tilbyder at betale Vurderings­summen. Det var den engelske Entreprenør for Gas- og Vandværkerne i Kjøbenhavn, som bød 10,000 Rd. for Ruinen, foruden Opførelsen af en Fontæne, hvortil han forpligtede sig at anvende 150 L, altsaa nogle Tusinde Kr. udover Kjøbesummen. Ganske vist er nu en saadan Vurdering ikke en fuldstændig paalidelig Ansættelse af den sande Værdi, idet Vedkommende naturlig vis ikke byder mere, end det mindste, han tror at kunne faa Tingen for. Han byder selvfølgelig ikke den høieste Pris men den laveste, og samme Bemærkning gjælder ogsaa med Hensyn til det Tilbud, der i sin Tid har foreligget om at kjøbe hele Pladsen for en Sum af 150,000 Rd. eller 300,000 Kr. Heller ikke dette Tilbud vil man med nogen Rimelighed kunne betragte som den rette Vurderings­sum, thi det er klart, at den, der tilbyder ved Auktion at byde 150,000 Rd., tilbyder naturligvis ikke paa Forhaand at ville give det mest mulige, han paa en Auktion vilde give men han tilbyder det laveste Beløb, han tror at kunne faae Gjenstanden til Auktion for. Imidlertid skal jeg under denne Procedure lægge Taxationskommissionens Vurdering til Grund. Jeg skal det, for det Første, fordi jeg tror, at den noget er paavirket af almengyldige Grunde, navnlig af Hensyn til de Konjunkturer og Forhold, der nu ere tilstede. Uagtet man nem­lig , for at bestemme det Tab, Statskassen har lidt, naturlig maatte gaa tilbage til Priser og Konjunkturer i 1874, er det dog rime­ligt og naturligt, at hvilkesomhelst Forretningsmand, der nu blive satte til at vurdere en saadan Byggeplads, noget lade sig paavirke af Forholdene, saaledes som de nu ere, selv om det ikke behøver at ske i den Grad som her, hvor Kommis­sionen, samtidig med at tage Hensyn til de høiere Konjunk-