Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/121

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Anklagerens Foredrag.

6te Retsmøde.

113

dog selv efter sin høist pessimistiske Betragtningsmaade og under Hensyn til en passende Fortjeneste for Kjøberen naaer op til et Beløb af 540,000 Kr., vil det ses, at der er Tale om ikke ganske ubetydelige Summer; der er selv efter Taxationskommissionens Vurdering gaaet 3—400,000 Kr. tabte for Statskassen ved den Fremgangsmaade, Ministeren har troet at kunne benytte ved Realisationer:. — Hvad jeg her har anført med Hensyn til Besvarelsen af det første Spørgsmaal, gjælder paa lignende Maade Besvarelsen af det andet. Værdien er her sat ester samme Maalestok, idet ogsaa disse Grunde imellem Bredgade og Store Kongensgade ere anslaaede til mellem 15 og 16 Kr. pr. ◻ Alen, en Værdi, der lyder ganske overordentlig lavt. Der er dog kun een Ting, som jeg ved Besvarelsen af dette Spørgsmaal særlig skal fremhæve, og det er, at der, som det vil ses, ogsaa her er beregnet Rentetab; men naar Pladsen kun har en Værdi af 268,000 Kr., og Leieindtægten er 12,000 Kr., saa er det i Virkeligheden ikke godt at forstaa, hvorledes der skulde fremkomme et Rentetab. I Virkeligheden er der nu kun givet 200,000 Kr. for Byggegrundene, saa at der saa langt fra er noget Rentetab, at der tvertimod er et Overskud af 3—4,000 Kr. for den, der har kjøbt Grundene for 200,000 Kr. Ved Siden heraf er der ogsaa her taget Hensyn til passende Fortjeneste, kostbar Fundamentering, og til at Pladsen ikke egner sig for Forretningslokaler o. s. v., og hvad der endvidere her spiller en stor Rolle, er Hensynet til Brolægningen af den store Plads, som, naar man tænker sig Ruinen bevaret, gaar paa begge Sider af denne fra Bredgade ud til Store Kongensgade. Taxationskommissionen er ogsaa i den Henseende gaaet ud fra Beregninger, der synes at maatte føre til det ringeste Resultat, idet man har tænkt sig hele den store Plads brolagt med en Bekostning af 412 Kr. pr. ◻ Alen. Ved de Planer, som tidligere have foreligget, har man ikke tænkt sig, at hele den store Plads skulde brolægges, men at en Del af den kunde makadamiseres, en anden Del udlægges til Jordrabatter, og derved det hele Anlæg gjøres i høi Grad billigere. Hvis man makadamiserede Pladsen, vilde det kun medføre den halve Bekostning. Under de forskjellige Beregninger, der