Anklagerens Foredrag.
6te Retsmøde.
109
tvivlsomt Foretagende, da Ruinens Bortfjernelse vilde koste 50.000 Rd. Det vil ses af det, der er dokumenteret, at denne Opgivelse af 50,000 Rd. for at fjærne Ruinen støttede sig paa en Beregning af en Stenhugger Becher, som tilstrækkelig karakteriserer sig selv, naar man lægger Mærke til, at der er sat noget over 20,000 Rd. til at kjøre Stenene fra Ruinen til det gamle Rettersted paa Strandveien; at kjøre dem denne Fjerdingvei, hvoraf den sidste Strækning over veiløs Mark, kunde med Drikkepenge o. s. v. ikke regnes ringere end til 20.000 Rd. Det er klart, at ved Ansættelser, der ere i den Grad tendentiøse, naaer man ikke til noget paalideligt Resultat. Dersom man i en Ansættelse af Ruinens Værdi vilde gaa ud fra, at Marmoret førtes tilbage til Norge, vilde det blive endnu dyrere. Paa samme Maade er det troligt at der ogsaa fra den anden Side er nogen Overdrivelse. Det er maaske saa, at den Værdi, Lehman i 1862 anslog Grundene til, uagtet den skete i Henhold til Finansministerens Autorisation, nemlig 10 Rd. pr. ◻ Alen, var paa den Tid høiere, end man i Almindelighed antog. Denne Vurdering er imidlertid senere fra mange Sider kommen igjen, under Rigsdagsforhandlingerne er der endogsaa ansat 10—15 Rd.; men det er altsammen Ansættelser, som ikke have nogen officiel Karakter og ikke nogen juridisk Paalidelighed; det er først her under Sagen, at vi have faaet en Ansættelse, som er foretagen af sagkyndige Mænd efter en omhyggelig, og jeg tør tro, samvittighedsfuld Overveielse af de Momenter, der bør have Indflydelse paa en saadan Ansættelse; først herved have vi faaet et Resultat, som der juridisk vil kunne bygges paa. Det er dette Resultat, den nedsætte Taxationskommissions Arbeide, som jeg altsaa her skal henholde mig til; det angiver en Sum for hele Pladsen as 540,000 Kr., for de Byggegrunde, som ere overladte Tietgen til Afhændelse, 268,000 Kr., medens Taxationsmændene ansætte selve Ruinen til Nul, idet de gaa ud fra, at Nedbrydelsesomkostningerne og Materialet i Ruinen ville balancere. Den Taxation, der saaledes foreligger, er ikke kommen til et saa høit Resultat, som man under de sidste Forhandlinger, efterat denne Afhændelse var sket, er gaaet ud fra i Rigsdagen; man havde troet, at der
