6te Retsmøde.
Anklagerens Foredrag.
108
angaar, Størrelsen af det lidte Tab, har jeg i Anklageskriftet kun ganske foreløbig kunnet angive det. Der forelaa ikke den Gang nogen officiel Kundskab om, hvor stor Værdi denne Plads havde. Det vil ses af det, der er dokumenteret, at et af Folkethinget nedsat Udvalg har gjort Forsøg paa at faae en saadan Taxationsforretning, inden Beslutning om Rigsretstiltale blev tagen, men det lykkedes ikke. Ganske vist er der under de langvarige Forhandlinger, der have været førte i denne Sag, ofte og fra flere forskjellige Sider sket Ansættelse af denne Pladses Værdi; men disse Ansættelser havde ikke en saadan Karakter, at man kunde bygge paa dem i en Retssag, da de mere eller mindre havde en tendentiøs Karakter. Snart ere de udgaaede fra den Side, som ønskede Ruinen bevaret og som af den Grund søgte at komme til den mindst mulige Værdi, snart fra den anden Side, hvor man søgte at faae Ruinen bortfjernet og Pladsen realiseret til Statskassens Fordel og hvor man naturlig vis gik ud paa at fremstille denne Fordel som saa betydelig som mulig. Det vil saaledes ses, at de Ansættelser, der ere skete fra Kunstens og Arkitekturens Side ofte lide af en høist besynderlig Pessimisme. Da Arkitekterne i 1852 skulde begrunde deres Raad om ikke at rive Ruinen ned, anførte de blandt Andet, at det ikke kunde betale sig. Naar man tog Hensyn til, hvad det vilde koste at rive Ruinen ned, i Sammenligning med den Leieindtægt, som Staten allerede da havde af Pladsen, vilde det ikke kunne betale sig. Den Gang havde Staten i Leieindtægt et Par Hundrede Rigsdaler af Pladsen, og Nebelong havde allerede Aaret i Forveien ansat den til mindst 6 Rigsdaler pr. ◻ Alen, altsaa en Værdi af 400,000 Kr.; men ikke desto mindre trode Arkitekterne at kunne sige, at det ikke kunde betale sig at erstatte Renteindtægten af disse 400,000 Kr. med en Leieindtægt paa 225 Rd. Det Samme, som saaledes gjælder om Pladsen i det Hele, gjælder ogsaa om Ruinen, som staar paa Pladsen. Da Nebelong var kommen til en noget anden Anskuelse end den, han først havde i dette Spørgsmaal, og havde besvaret en Opfordring, han havde modtaget fra Regjeringen om at gjøre Forslag til Pladsens Bebyggelse med Ruinens Bortfjernelse, erklærede han saaledes, at det var et i pekuniær Henseende meget
