Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/114

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

5te Retsmøde.

Dokumentation.

106

Sekretæren (Thrane) oplæste derefter Sammenstilling af Leieindtægterne før og efter Afhændelsen af Frederiks Kirkeplads (se Bilag 104 S. 198—199).

Den offentlige Anklager (Hørup): Den originale For­tegnelse fra Kontoret for Statsaktiverne er, ligesom ogsaa de originale Leiekontrakter, tilstede her i Retten; men da Defensor har gjennemset og konfereret dem med de nu oplæste Summer antager jeg, Retten er enig i, at det ikke er nødvendigt at læse dem op.
Endelig skal jeg fremlægge endel Tegninger, jeg har modtaget fra Kontoret for Statsaktiverne, vedrørende tidligere Projekter og Planer angaaende Marmorkirken.

Formanden (Mourier): Hermed er saaledes Alt fore­lagt, hvad der indeholdes i de trykte Extrakter, saavel Hoved­som Tillægsextrakten; jeg tør antage, at Dokumentationen dermed er tilendebragt, med mindre den offentlige Anklager eller Forsvareren maatte have noget yderligere at forelægge Retten?

Den offentlige Anklager (Hørup): Jeg har Intet at forelægge.

Forsvareren (Klubien): Jeg heller ikke.

Formanden (Mourier): Dokumentationen er altsaa nu sluttet. Herefter skulde jeg give Ordet til den offentlige Anklager; men da Tiden allerede er saa langt fremrykket, skulde jeg anse det for rettest at udsætte de øvrige Forhand­linger til næste Møde, hvilket berammes til Mandagen den 11te ds. Kl. 9 Form.

Efter at det Thingbogen Tilførte var oplæst, og Thing bogen forsynet med Underskrift af de tilstedeværende Medlemmer af Rigsretten, blev Mødet hævet Kl 112.