Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/103

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Dokumentation.

5te Retsmøde.

95

samlingen en Skrivelse fra Indenrigsministeriet af 30te April 1852, til Generalprokurøren angaaende hvorvidt Forbudet i Slutningen af Grundlovens § 51 er anvendeligt paa Afhændelsen af Porcellænsfabriken samt Svaret derpaa^[1].

Skrivelse fra Finantsministeriet til Statsrevisionen (se Bilag 91, S. 181);
Statsrevisionens Betænkning over Statsregnskabet, for Finantsaaret 1874—75 (se Bilag 62, S. 126—131);

↑ Da disse Aktstykker ikke ere leverede til Optagelse i Dokumentakten og derfor heller ikke findes blandt Bilagene til Tidenden, meddeles de her.

— — — — — — — — — — — —

„Forinden imidlertid Videre i saa Henseende foretages, vilde det, med særdeles Hensyn til den Tvivl, der som Hr. Etatsraaden bekjendt, under Forhandlingerne paa Rigsdagen af mine nærmeste Forgjængere er yttret om Regjeringens Beføielse til, uden dertil af den lovgivende Magt speciel given Tilladelse, at prøve saadan Afhændelse, være mig kjært over dette Competencespprgsmaal at modtage Deres gode Yttringer, hvilke jeg derfor herved tjenstligst skulde udbede mig, med den Bemærkning, at jeg for mit Vedkommende ikke skjønner, at Forbudet i Slutningen af Grundlovens § 51 her kan have Anvendelse.”
Generalprokurøren yttrede i sin Svarskrivelse af 1ste Mai 1852, at ligesom han med Ministeriet maatte være enig i, at Porcellænsfabriken ikke kan henføres under Statens Domæner, og at Forbudet i Slutningen af Grundlovens § 51 altsaa ikke paa den er anvendelig, saaledes skjønnede han heller ikke rettere, end at Fabrikens Afhændelse er et administrativt Anliggende, hvorom Regjeringen maa kunne tage Bestemmelse uden forud dertil at indhente Rigsdagens Samtykke. Om Regjeringen imidlertid ikke maatte have vanskeliggjort sig denne Afgjørelsesmaade af Sagen ved det Rigsdagen forelagte, men af samme ikke vedtagne Udkast til Lov angaaende Fortsættelsen af Porcellænsfabrikens Drift for Statens Regning, saavelsom ved de af de tidligere Indenrigsministre under Forhandlingerne paa Rigsdagen yttrede Tvivl om Regjeringens Beføielse i den ovennævnte Henseende, er Noget, hvorom han ikke turde have nogen bestemt Mening, men som han ganske maatte overlade til Ministeriets indsigtsfuldere Overveielse og Afgjørelse.

[1] Da disse Aktstykker ikke ere leverede til Optagelse i Dokumentakten og derfor heller ikke findes blandt Bilagene til Tidenden, meddeles de her.

— — — — — — — — — — — —

„Forinden imidlertid Videre i saa Henseende foretages, vilde det, med særdeles Hensyn til den Tvivl, der som Hr. Etatsraaden bekjendt, under Forhandlingerne paa Rigsdagen af mine nærmeste Forgjængere er yttret om Regjeringens Beføielse til, uden dertil af den lovgivende Magt speciel given Tilladelse, at prøve saadan Afhændelse, være mig kjært over dette Competencespprgsmaal at modtage Deres gode Yttringer, hvilke jeg derfor herved tjenstligst skulde udbede mig, med den Bemærkning, at jeg for mit Vedkommende ikke skjønner, at Forbudet i Slutningen af Grundlovens § 51 her kan have Anvendelse.”
Generalprokurøren yttrede i sin Svarskrivelse af 1ste Mai 1852, at ligesom han med Ministeriet maatte være enig i, at Porcellænsfabriken ikke kan henføres under Statens Domæner, og at Forbudet i Slutningen af Grundlovens § 51 altsaa ikke paa den er anvendelig, saaledes skjønnede han heller ikke rettere, end at Fabrikens Afhændelse er et administrativt Anliggende, hvorom Regjeringen maa kunne tage Bestemmelse uden forud dertil at indhente Rigsdagens Samtykke. Om Regjeringen imidlertid ikke maatte have vanskeliggjort sig denne Afgjørelsesmaade af Sagen ved det Rigsdagen forelagte, men af samme ikke vedtagne Udkast til Lov angaaende Fortsættelsen af Porcellænsfabrikens Drift for Statens Regning, saavelsom ved de af de tidligere Indenrigsministre under Forhandlingerne paa Rigsdagen yttrede Tvivl om Regjeringens Beføielse i den ovennævnte Henseende, er Noget, hvorom han ikke turde have nogen bestemt Mening, men som han ganske maatte overlade til Ministeriets indsigtsfuldere Overveielse og Afgjørelse.

[1]