Side:Rigsretstidende 2den Sag (1877).pdf/101

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Dokumentation.

5te Retsmøde.

93

modtaget, den Gang Forhandlingerne stod paa, tilskrev i den Anledning Tietgen om at faa en Gjenpart af Skrivelsen. Tietgen har heller ikke kunnet finde denne, men tilskrev derefter Krieger saaledes, som det vils ses af hans Skrivelse af 8de April 1875, der nu vil blive oplæst.

Sekretæren (Thrane) oplæste derpaa:
Skrivelse af 8de April 1875 fra Etatsraad Tietgen til Høiesteretsassesfor Krieger (se Bilag 89, S. 179—180).

Forsvareren (Klubien): Denne Billet har, efter hvad jeg har indhentet Oplysning om, ikke indeholdt Andet, end at Tietgen nu maatte fremkomme med sit Tilbud.

Den offentlige Anklager (Hørup): Det er altsaa to Smaabilletter, der begge ere blevne borte, og hvis Indhold ikke synes at staa fuldkommen klart for Vedkommendes Erindring. Naar de ikke ere tilstede, antager jeg, at Grunden er den, at det ikke er fundet Umagen værd at gjemme dem.

Forsvareren (Klubien): Det skal jeg ganske overlade den ærede offentlige Anklager at tro.

Sekretæren (Thrane) oplæste derpaa Skrivelse af 25de April 1875 fra forhenværende Finantsminister Krieger til Finantsministeriet (se Bilag 90, S. 180—181).

Den offentlige Anklager (Hørup): Den Forandring, der her foregik efter den tidligere Aftale mellem Tietgen og Krieger, gik ud paa, at, medens Tietgen efter denne skulde være Eier af det Hele og vedblive at være Eier, forpligtede han sig nu til at tilbageskjøde Staten Kirken, naar den var færdig, mod at han fik Brugsretten for sin og Hustrus Livstid med Udsigt til ved Testamente at faa denne Brugsret fortsat efter sin Død.

Forsvareren (Klubien): Naar den offentlige Anklager talte om, hvad der fandt Sted „efter den tidligere Aftale” turde