Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/99

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

89

maatte finde Anledning til at yttre sig. — Jeg veed ikke, om den anden Forsvarer onfler at udtale sig?
Advocat Liebe: Da de meget paafaldende Udtryk, som Anklageren tillod sig at benytte, for at charakterisere den Indsigelse, der er reist af Hr. Etatsraad Salicath og af mig paa de Tiltaltes Vegne tiltraadt, allerede have mødt en tilstrækkelig Tilbage­visning fra Formandens Side, stal jeg blot, idet jeg slutter mig til min Collega's Udtalelse, iøvrigt excipere imod Alt, hvad der af Anklageren er fremført.
Anklageren: Jeg stal kun bemærke, at det ikke forundrer mig, at de Tiltaltes Forsvarere have fundet mine Yttringer noget stærke, men at jeg rigtignok ikke havde ventet, at mine ærede Colleger i Skranken paa den Maade, som skeet er, vilde udhæve Yttringer, der ere faldne i et aldeles extemporeret Foredrag. Men, jeg gjentager det, Indsigelsen i sit Væsen er af en saadan Natur, at jeg paa ingen Maade formaaer at finde andre Udtryk for den end dem, jeg har brugt.
Naar Etatsraad Salicath i sin Replik har udhævet, at jeg ikke ret havde opfattet hans Mening med Hensyn til et af de Angreb, han har rettet imod den høie Dommers Habilitet, naar han har bemærket, at det, han fornemmelig støtter sig til, er, at denne Dommer skal have udtalt, at Rigsretten maa handle som Jury og ikke har nogen Lov, hvorefter den skal dømme, medens den i Virkeligheden skal domme efter Grundloven og Rigets øvrige Love, saa er det vistnok en haandgribelig Misforstaaelse af de Yttringer, den høie Dommer har brugt i Landsthinget den 15. Februar, og som staae anført i Tidenden Sp. 259. Han har sagt, at Spørgsmaalet om, hvorledes den statsregnskabsmæssige Afgjørelse af et Regnskab, som har fundet Sted ved Statsrevisionens og ved Rigsdagens Behandling, stiller sig ligeoverfor Regjeringen, er et Spørgsmaal, som Rigsretten vil have at afgjøre ifølge sin egen Magtfuldkommenhed, uden at være bunden ved nogen Ansvarlighedslov. Det vil sige: der existerer endnu ikke i Danmark nogen Ansvarlighedslov, som bestemt og tydeligt har udtalt, at den Anskuelse, hvorfor Landsthingets Ordfører