Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/98

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

88

fuld Overbevisning, at end ikke Beviset for en Udgifts Hen­sigtsmæssighed og Nødvendighed kan fritage for Ansvar. Naar den ærede Anklager spørger, hvoraf jeg da veed, at saadanne Betragtninger her kunne komme til Paakjendelse, saa svarer jeg, at jeg veed det, af hvad han selv har meddeelt Retten, nemlig af den Udskrift af Statsraadsprotokollen, som er frem­lagt af ham for den høie Ret og forud tilsendt de Anklagede saavelsom den offentlige Anklager, og hvor Spsrgsmaalet med Hensyn til alle Hovedposterne dreie sig om deres Hensigtsmæs­sighed og Nødvendighed. — Dernæst har jeg udhævet en Yttring af den ærede Dommer, som jeg finder uforenelig med hans Sæde i Retten, naar han nemlig mener, at en Rigsret nogensinde kan, naar Dommereden lyder paa Grundloven og Landets øvrige Love, dømme jurymerssigt og efter sit eget Tykke; thi det er en Mistydning af hans egen Opgave. — Og for det Tredie har jeg meent, at de Yttringer, som ere und­slupne den ærede Dommer om de Tiltaltes Personer og Embedsførelse, og hvorved der er en meget fornærmelig Allusion, allerede efter Lovens almindelige Regler, maa gjøre ham inhabil til at sidde i Retten i denne Sag. Jeg er derfor nu som for fuldt overbeviist om, at en Indsigelse aldrig er bleven fremsat med større Sandhed, med større indre Styrke og bedre Beviser end den, jeg har havt den Ære at fremsætte, og som jeg nu gjentagende underkaster den høie Rets Afgjørelse.
Formanden: Jeg finder mig blot foranlediget til at gjøre en Bemærkning i Anledning af en Yttring af Forsva­reren, som sidst yttrede sig. Han udtalte nemlig, at han antog, at der var et bedre Forsvar for det Medlem af Retten, imod hvem der maatte komme Indsigelse, end at tye til den offent­lige Anklager. Naar Rigsretten har antaget, at Anklageren maatte yttre sig om et saadant Spørgsmaal som det, der her har været reist, saa er det naturligviis ikke af en saadan Grund, som antydet, men fordi man antager; at enhver af Parterne har en retlig Interesse i det Spørgsmaal, om et eller andet Medlem af Retten stal vige sit Sæde, og det var derfor, at jeg gav Anklageren Ordet, forsaavidt han fra sit Standpunkt