Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/95

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

85

mer har gjort sig skyldig i en Injurie — har han blot paa en stærk og energisk Maade villet udtale sin Misbilligelse af, at Forordn, af 26. Juli 1854 var bleven udstedt — troer jeg ikke, at det let vil falde Nogen ind, at den Mand, der har udtalt sig saaledes, skulde vige sit Scrde som Dommer. Jeg kan ikke indlade mig paa nogen yderligere Discussion om dette Punkt, da jeg ikke kjender den Forhandling, hvorom der er Spørgsmaal i Detaillen, men jeg skal dog bemærke, at det er en Forhandling om en Sag, der ligger aldeles udenfor nærværende Rigsretstiltale og dens Gjenstand.
Hvad jeg før yttrede med Hensyn til de andre Punkter, maa iøvrigt ogsaa her komme i Betragtning, at en Lands­tingsmand er kaldet og pligtig til at udtale sin Anskuelse, og at ikke enhver Yttring, som han i en eller anden Retning maatte have fremsat, kan paaberaabes imod ham i Rigsrets­salen. Sluttelig skal jeg bemærke, at det høilig har undret mig, at Etatsraad Salicath ikke af de samme Grunde har reist Indsigelse imod andre af Landsthingets ærede Medlemmer, der nu sidde i denne Sal som Dommere; thi den Betænkning, hvorpaa hans Hovedangreb byggedes, er ikke blot underskreven af den udmærkede Dommer, hvis Charakteers Ophøiethed og hvis Insigters Omfang han var nødsaget til at anerkjende, men ogsaa af andre herværende Rigsretsdommere, der maaskee under Debatten ikke have havt hans mægtige Ord, men som i Eet og Alt have deelt Anskuelse med ham, som have under­skrevet Betænkningen med ham, og som ifølge deres Stilling og Insigt vel ogsaa kunde have fortjent, at Etatsraad Salicath havde værdiget dem et Øiekast.
Jeg skal ikke længere opholde mig ved den Indsigelse, der er reist imod den høie Dommer. Jeg skal blot bede ham erindre, at, om det endogsaa er Noget, som vor Lovgivning ønsker og vil, at der stal være Hellighed om Domstolen og Dommerens Person, at de Tiltalte skulle kunne gjøre Reg­ning paa at møde Redelighed og Upartiskhed, saa maa den Paagjældende Dommer, imod hvem der reises Indsigelse, vel gjenkalde sig, at der ogsaa er en Forpligtelse for ham til at be-